Urin

Urin er en farveløs eller gul væske som udskilles ved tømning af urinblæren. Det indeholder produktet af nyrens udskillelse af affaldsstoffer.

Urin indeholder ud over elektrolytter, små kvælstofholdige stoffer som karbamid i relativt høje koncentrationer. Proteinindholdet er normalt lavt, men kan være forøget, ofte som tegn på glomerulær skade.

Fortolkning af måleresultater af stoffer i urinen kan være vanskelig, idet stofkoncentrationer i urinen også afhænger af urinens vandindhold (koncentreringsgrad). Fortolkningen kan afhjælpes ved samtidig viden om døgn-urinvolumen (diuresen), så stof-udskillelseshastighed kan anvendes. Dette kan eksempelvis anvendes ved bedømmelse af kalciumudskillelse i urinen. Alternativt kan anvendes bedømmelse af urin-koncentrationen af et molekyle i forhold til kreatinin-koncentrationen i urinen, idet kreatinin-udskillelsen pr. minut ofte er konstant og ikke afhængig af vandindholdet. Dette anvendes eksempelvis ved bedømmelse af albumin-udskillelsen, som markør for tidlige nyreskade.


Sidst opdateret 19. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *