Thymus

Sharing is caring

Thymus eller brislen er et organ der er vigtig for dannelsen af visse immunceller. Det er et primær lymfoid organ hvor modningen af T-lymfocytterne finder sted. Lokaliseret i øverste del af brysthulen bag brystbenet (sternum). Består af en højre og venstre lap, som er forbundet med bindevæv i midtlinien

Thymus omgives af tynd bindevævskapsel der sender septa ind og opdeler de to lobus i lobuli. Hver lobulus består af ydre cortex og indre medulla. Kapslen strækker sig kun ned til det cortiko-medullære grænse, så medulla er sammenhængende.

Indeholder 4 celletyper, hvoraf der er flest lymfocytter i cortex og flest af de andre i medulla.

  • Epitheliale retukulumceller: Eosinofilt cytoplasma og meget lys kerne. Stjerneformet, udløbere forbundet til hinanden med desmosomer. Skaber et net/stroma/cellulært retikulum hvori de øvrige celler ligger. Danner Hassalske legmer i medulla.
  • Makrofager: Svære at skelne fra epitheliale retikulum celler lysmikroskopisk. Fagocyterende.
  • Interdigiterende dendritiske celler: Ses i medulla, og især cortikomedullære grænse. Lange udløbere, har kontakt med lymfocytter. Antigenpræsenterende.
  • T-lymfocytter

Embryologi

Thymus udvikles fra alle kimblad: ectoderm, endoderm og mesoderm.

Anlægges i slutningen af 6. føtaluge. Fra den endodermale epithelbeklædning af 3. indre brachialfure og den ektodermale epithelbeklædning af den tilgrænsende ydre brachialfure. Bindevævsdelen dannes fra den mellemliggende mesoderm.

Opbygning

Thymus er beliggende foran i thorax, bag sternum. Den er opbygget som to lobi, hver yderligere opdelt af fibrøse septa i lobuli, som hver er omgivet af en kapsel og består af en ydre cortex og en indre medulla. I den ydre cortex ses talrige modnende thymocytter. Her foregår opbygningen af T-celle receptoren (TCR), i celler, der benævnes pro-T-celler. Når TCR er opbygget er pro-T-cellerne gået fra at være dobbelt negative for CD4 og CD8 til at være dobbelt positive, og benævnes nu pre-T-celler. Her foregår nu den positive selektion, så kun T-celler der kan interagere med selv-MHC vil overleve, resten vil gå i apoptose. I medulla er talrige makrofager og dendrit-celler. Spredt i thymusvævet er epiteloide celler der har betydning for selektionen af de modnende T-lymfocytter – i cortex corticale epiteloide celler, som har betydning for den positive selektion, i medulla medullære corticale celler, der sammen med dendritceller har betydning for den negative selektion. Slutresultatet vil være modne, naive T-lymfocytter, der forlader thymus og indleder deres recirkulation mellem blodbane og sekundære lymfoide oeganer.

Involution

Thymus opnår sin største vægt omkring puberteten (ca. 50 g). Herefter aftager vægten og parenchymet omdannes til fedtvæv.  Lidt parenchym forbliver tilbage hele livet.

Sygdomme

Ved manglende thymus fra fødsel får man DiGeorge’s syndrom hvilket giver hyppige infektioner.

Blod-Thymus barrieren

Makromolekyler kan næsten ikke passerer fra kapillærer til parenchymet i cortex.  Grundlaget for barrieren er zonulae occludentes mellem endothelcellerne i de cortikale kapillærer. Barrieren menes at beskytte prolifererende og modnende lymfocytter i cortex mod påvirkning fra
cirkulerende antigene substanser.


Sidst opdateret 14. juli 2016