Thymus-uafhængige antigener

Sharing is caring

Thymus-uafhængige antigener er antigener der ikke er proteiner og derved ikke kan stimulere antigenspecifikke T-celler, men godt antigenspecifikke B-celler. Disse antigener får deres ”andet signal” via andre mekanismer, og der induceres hverken isotype skift, affinitetsmodning eller udvikling af hukommelses B-lymfocytter.

Disse typer af B-celle respons spiller en vigtig rolle i forsvaret mod patogener med kulhydratkapsler. Man skelner mellem to former for T-celle uafhængige antigener:

  • Type 1 antigener (TI-1) er molekyler der er såkaldte polyclonale aktivatorer (et eksempel er LPS, lipo-poly-sakkarid, som er karakteristisk for cellevæggen hos Gramnegative bakterier). LPS stimulerer alle B-lymfocytter ved sin binding til sin receptor (TLR4), men nogle af B-lymfocytterne vil også bære BCR med specificitet for LPS. I lave koncentrationer af LPS kan aktiveringen via TLR4 kombineres med binding af LPS til B-celle receptoren, så de LPS-specifikke kloner aktiveres.
  • Type II antigener (TI-2) har repeterede ens determinanter (fx bakteriel polysakkarid), som kan krydsbinde mange B-lymfocyt receptorer på den enkelte B-lymfocyt samtidig – og derved bevirke stimulation og modning af B-lymfocytten til plasmacelle.

Det er ikke helt korrekt at sige at der ikke kan ske klasseskift, fx ved vaccination med rene kulhydratvacciner – der ses faktisk fremkomst af IgG antistoffer. Ligeledes ses en form for memoryceller, der dog mere er sammenlignelige med en ekspansion af naive celler.


Sidst opdateret 18. juni 2017