Thymus-uafhængige antigener

Sharing is caring

Thymus-uafhængige antigener er antigener der ikke er proteiner og derved ikke kan stimulere antigenspecifikke T-celler, men godt antigenspecifikke B-celler. Disse antigener får deres ”andet signal” via andre mekanismer, og der induceres hverken isotype skift, affinitetsmodning eller udvikling af hukommelses B-lymfocytter.

Disse typer af B-celle respons spiller en vigtig rolle i forsvaret mod patogener med kulhydratkapsler. Man skelner mellem to former for T-celle uafhængige antigener:

  • Type 1 antigener (TI-1) er molekyler der er såkaldte polyclonale aktivatorer (et eksempel er LPS, lipo-poly-sakkarid, som er karakteristisk for cellevæggen hos Gramnegative bakterier). LPS stimulerer alle B-lymfocytter ved sin binding til sin receptor (TLR4), men nogle af B-lymfocytterne vil også bære BCR med specificitet for LPS. I lave koncentrationer af LPS kan aktiveringen via TLR4 kombineres med binding af LPS til B-celle receptoren, så de LPS-specifikke kloner aktiveres.
  • Type II antigener (TI-2) har repeterede ens determinanter (fx bakteriel polysakkarid), som kan krydsbinde mange B-lymfocyt receptorer på den enkelte B-lymfocyt samtidig – og derved bevirke stimulation og modning af B-lymfocytten til plasmacelle.

Det er ikke helt korrekt at sige at der ikke kan ske klasseskift, fx ved vaccination med rene kulhydratvacciner – der ses faktisk fremkomst af IgG antistoffer. Ligeledes ses en form for memoryceller, der dog mere er sammenlignelige med en ekspansion af naive celler.


Sidst opdateret 18. juni 2017


Forslag til rettelse

Hvis du synes noget skal rettes i denne artikel, kan du her foreslå en rettelse.