Synssansen

Sharing is caring

Synssansen er en af menneskets vigtigste sanser. Vi kan opfatte lys mellem 400 og 700 nm – også kaldet det synlige spektrum.

Det er værd at bemærke at højre side af synsfeltet opfattes med venstre hjernehalvdel og omvendt. Øjet er vores synsorgan. Her opfanges lys og omdannes ved Retina til nerveimpulser. I Retina findes to slags fotoreceptorer (lysfølsomme receptorer: stavene og tappene.

Tappe og stave

Tappene er farvefølsomme, mens stavene er følsomme for gråzoner. I menneskets øje er der ca. 5 millioner tappe og 120 millioner stave. Tappe og stave sender impulser videre til bipolærceller og herefter videre til ganglieceller, hvor n. opticus (synsnerven) starter.

Der findes tre slags stave der opfanger hvert sit bølgelængdeområde. Én type der opfanger blåt, en der opfanger rødt og en der opfanger grønt lys. Tappe indeholder et protein der hedder opsin og indeholder et pigment kaldet retinal. Tilsammen kaldes disse for rhodopsin.

Karakteristika for stavcellerne

  • Meget følsomme ovenfor lys. Bruges derfor i omgivelser med dårlig belysning.
  • Rhodopsin findes i staverne.
  • De har maksimal følsomhed ved blågrønt lys.
  • Det er mange staver som konvergerer ind på en bipolar celle.
  • De findes i højest koncentration perifert på retina.
  • De responderer på bevægelse.
  • Der findes ca. 120 mio. stavceller på den menneskelige retina.

Karakteristika for tapcellerne

  • Kræver meget lys for at aktiveres.
  • Der findes tre forskellige typer som er (overlappende) følsomme ovenfor forskellige bølgelængder. Dette skyldes at de indeholder 3 forskellige pigmentyper. Dette gør farvesyn muligt.
  • Der findes ca. 5 mio. tapceller i den menneskelige retina.
  • De står ansvarlige for farvesynet.
  • De findes i højrere og højere koncentration jo mere centralt man kommer, og i macula lutea findes der udelukkende tapceller.
  • Lille grad af konvergens. En tapcelle kontakter typisk kun en bipolarcelle. Dette giver en meget højopløsning svarende til centrale dele af retina.

n. opticus

n. opticus er vores synsnerve. Der er ca. 1 million nervefibre i nerven, hvilket er ca. 40% af hele hjernens indhold af nervefibre.

n. opticus starter ved gangliecellerne i retina og forlader bagsiden af øjet. Her løber den mod canalis opticus og penetrerer dura mater. De to synsnerver mødes herefter i chiasma opticum der findes lige under hypothalamus.

Før chiasma opticum indeholder n. opticus begge to information om både højre og venstre synsfelt da hvert øje opfanger begge dele. Men ved chiasma opticum sker der en krydsning, således at alt fra højre synsfelt nu samles i venstre side og alt fra venstre synsfelt nu samles i højre side. n. opticus bliver nu til tractus opticus.

Tractus opticus

I tractus opticus fortsætter fibrene og danner især synapse ved corpus geniculatum laterale i thalamus (ca. 90%), mens få danner synapse i colliculus superior der ligger i tectum ved hjernestammen (ca. 10%). Dem der ender i corpus geniculatum laterale fortsætter til den primære synscortex, hvilket repræsenterer vores bevidste syn. Banerne der ender i colliculus superior repræsenterer lysrefleksen og motorisk koordinering.

Hvis man har beskadiget banerne til corpus geniculatum laterale, men ikke til colliculus superior vil man ikke kunne se, men stadig have bevaret lysrefleks og noget motorisk koordinering pga. det ubevidste syn. Dette kaldes for blindsyn.

Corpus geniculatum laterale

Corpus geniculatum laterale ligger altså i thalamus og repræsenterer vores bevidste syn. Den er opdelt i 6 lag, hvor lag 1, 4 og 6 modtager synsfibre fra den mediale del af det modsatte øje, mens lag 2, 3 og 5 modtager synsfibre fra den laterale del af øjet på samme side.

  • Lag 1 indeholder magnocellulære celler fra det modsidige øje og har funktion involveret i opfattelse af dybde og bevægelse
  • Lag 4 & 6 indeholder parvocellulære celler fra det modsige øje og er involveret opfattelse af farve og kanter
  • Lag 2 indeholder magnocellulære celler fra det samsidige øje og har funktion involveret i opfattelse af dybde og bevægelse
  • Lag 3 & 5 indeholder parvocellulære celler fra det samsidige øje og er involveret opfattelse af farve og kanter

Fra corpus geniculatum laterale fortsætter synsfibrene i de posteriore synsbaner.

Posteriore synsbaner

De posteriore synsbaner bringer synsfibrene hen til det primære synscortex.

Radiatio optica forlader corpus geniculatum laterale via den retrolentriculære del af det bagerste ben af capsula interna, på sin vej mod primær synscortex. Banerne der hører til det øvre synsfelt har et forløb der primært er anteriort henover loftet af lateralventriklens temporal horn, hvor fibrene når et variabelt stykke frem langs temporal hornet. Hos nogle mennesker når det helt frem til den forreste ende af temporalhornet. Fibrene løber ned langs lateralsiden af temporalhornet, og fortsætter herefter posteriort langs den inferiore laterale kant af temporalhornet og videre langs occipitalhornet. Bag occipital hornet svinger radiatio optica mesialt for at nå den nedre gyrus tilgrænsning til sulcus calcarinus, som er primær synscortex. Det U-formede forløb omkring temporalhornet, kaldes Meyer’s loop. Fibrene der har information vedrørende det nedre synsfelt har et postero-superiort forløb fra corpus geniculatum laterale, ingen henover loftet af den bagerste del af temporalhornet, hvor dette møder antrum og derefter videre langs lateral siden af occipitalhornet. Som for de temporale fibre, drejer de parietale fibre af radiatio optica mesialt bag occipitalhornet mod den øvre bred af sulcus calcarinus.

Primær synscortex

Det primære synscortex kaldes også Primær virtuel cortex, V1 eller striat cortex. Det svarer til Brodmann area 17. Den er lokaliseret på over- og undersiden af sulcus calcarinus, på mesialsiden af occipitallappen. På undersiden er det gyrus lingualis og på oversiden er det Cuneus.

Synscortex er 6 laget, hvor input fra corpus geniculatum laterale når lag 4.

Synsfeltet

Synsfeltet er det man ser. Dette sendes ind til Retina og herefter videre til Cortex.

  • Højre synsfelt -> Venstre Retina -> Venstre cortex
  • Venstre synsfelt -> Højre Retina -> Højre cortex
  • Superiort synsfelt -> Inferiort Retina -> Inferiort cortex
  • Inferiort synsfelt -> Superiort Retina -> Superiort cortex
  • Midten af Retina (Makula) -> Posteriort cortex

Læsion af synsnerven

Læsion af synsnerven kan give forskelligt udslag på synet afhængig af hvor i synsbanen læsionen er.

Udvikling

De 2-3 første leveår er meget vigtige for udvikling af synet. Hvis barnet mangler synet i denne periode, vil man ofte se, hvis synet vender tilbage, så er barnet ikke i stand til at bruge den nye sans. Forbindelser til andre områder, bl.a. associationsområder, der samordner synsindtryk og motorik vil ikke eksistere, og barnet vil ikke kunne bruge synet konstruktivt (fx til at se et glas og tage det). Ved syn kun på det ene øje eller strabismus (skeløjethed) vil den ene øje overtage og dominerer i cortex.


Sidst opdateret 14. juli 2016


Forslag til rettelse

Hvis du synes noget skal rettes i denne artikel, kan du her foreslå en rettelse.