Streptococcus pyogenes

S. pyogenes eller hæmolytiske streptokokker gruppe A forekommer som en del af floraen i svælg og næse hos 5-30 % af befolkningen og hyppigst hos børn. Spredning sker ved dråbeinfektion og især
fra personer med pågående infektion. Da bakterierne tåler indtørring, er støv en potentiel smittekilde.

S. pyogenes er, som navnet angiver, årsag til forskellige pyogene eller pusdannende infektioner.

Virulensfaktorer

  • Pyrogene exotoksiner|eksotoksiner
  • Streptolysiner
  • Streptokinaser
  • Deoxyribonukleaser
  • C5a peptidase
  • Hyaluronidase
  • DPNase

Patologiske tilstande

  • Erysipelas
  • Skarlagensfeber
  • Halsbetændelse
  • Barselsfeber
  • Rosen
  • Nekrotiserende fasciitis
  • sårinfektioner
  • bakterioæmi
  • endocarditis
  • pneumoni
  • meningitis
  • streptococcal toxic shock syndrome

Halsbetændelse

Pharyngo-consillitis, kaldet angina tonsillaris eller halsbetændelse, er en meget hyppig sygdom i Danmark. Virus er årsag til over 3/4 af tilfældene og S. pyogenes står stort set for resten. Inkubationstiden er få dage. Sygdommen begynder med feber, tiltagende synkesmerter og hovedpine. Slimhinden i svælget er højrød og meget ofte med belægninger. Tilstanden kan vare fra få dage til et par uger. Da der er mange M-typer (ca. 80) kan man godt få halsbetændelse med S. pyogenes mange gange.

Skarlagensfeber

Scarlatina, kaldet skarlagensfeber, giver udslæt fremkaldt af et erytrogent toksin som produceres af nogle S. pyogenes-stammer. De erytrogene toksiner, toksingruppe E, er ikke antigent forskellige, så scarlatina optræder, modsat angina, kun én gang hos den samme person. Udslættet er diffust og breder sig fra ansigtet til hals, truncus og ekstremiteter.

Efter cirka 4 dage ses den karakteristiske røde hindbærtunge. Udslættet varer 1 uge, hvorefter afskalning begynder.

Barselsfeber

Puerperalfeber, også kaldet barselsfeber, skyldes infektion af uterus efter abort eller fødsel. Infektionen kan brede sig til bughulen med efterfølgende bakteriæmi. Tidligere var S. pyogenes en hyppig årsag til, at mange kvinder døde i barselsseng. Efter indførelsen af aseptik og adgang til legal abort ses barselsfeber i dag kun i forbindelse med komplicerede fødsler og aborter og skyldes ofte andre mindre virulente bakterier.

Rosen

Erysipelas, også kaldet rosen, ses efter infektion gennem små rifter eller sår. Erysipelas er karakteriseret ved de fire kardinalsymptomer ved inflammation: rødme, hævelse, varme og ømhed. Rødmen spreder sig, men er skarpt afgrænset. Der kan hurtigt komme almensymptomer og høj feber. Infektionens spredning er forårsaget af produktion af hyaluronidase, toksingruppe A, der nedbryder bindevævets indhold af hyaluronsyre.

Nekrotiserende fasciitis

Nekrotiserende fasciitis er en dybere infektion i huden, der hurtigt kan sprede sig langs med fascierne med tab af store mængder muskel- og fedtvæv. Tilstanden er derfor ofte populært blevet beskrevet som infektion med kødædende bakterier. Der kræves hurtig kirurgisk sanering med fjernelse af dødt væv for at stoppe udbredelsen af infektionen. Tilstanden kan hurtigt føre til septisk shock med efterfølgende multiorgansvigt og død.

Dette fulminate forløb af en S. pyogenes-infektion kaldes streptococcal toxic shock syndrome, STSS.


Sidst opdateret 26. juni 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *