Børnesygdom der også kaldes Rubella. Skyldes Rubellavirus som er et enkeltstrenget, positiv polaritet RNA virus med icosahedral kapsid og kappe deriveret fra værtscellens cellemembran. Genomet er ca. 9.750 baser og koder for to non-strukturelle og tre strukturelle proteiner.
Sygdommen har normalt et mildt forløb på 2-3 dages varighed. Der ses udslæt, feber, conjunctivitis, hævelse af lymfeknuder bag ører og i nakke samt smerter og hævelse i led (ses især hos voksne). Inkubationstid er ca. 14 dage (12-23 dage). Smitten sker fra 7 dage før til 7 dage efter udslættet.
Beskrivelse
Rubella skyldes et togavirus. Togavirusfamilien indeholder to genus: alfa og rubivirus. De fleste humanpatogene togavirus er alfa-virus, der giver encefalitis og overføres med insekter. Rubellavirus tilhører slægten rubivirus og spredes luftbårene. Rubellavirus er
et kappebærende virus med et enkeltstrenget RNA-genom (positiv polaritet) pakket i et icosahedralt kapsid. I kappen sidder 2 virale glycoproteiner El og E2, hvor El sikrer adsorption til værtscellen. Hæmagglutinerende aktivitet er også knyttet til kappen. Der er ikke fundet egentlige antigene forskelle mellem forskellige virusstammer, og beskyttelsen mod reinfektion er som oftest livsvarig.
Epidemiologi
Rubellavirus er moderat smitsomt, og uden generel børnevaccination ses epidemier med omkring 6 års mellemrum. Mennesket er eneste vært, og det er primært børn, der smittes, men hos dem er infektionen normalt ikke særlig alvorlig. Derimod giver infektionen en høj frekvens af føtale misdannelser, hvis moderen smittes under graviditeten. Der er risiko for intrauterin fosterdød eller udvikling af svære misdannelser hvis fosteret smittes inden uge 20[1].
Klinik
Postnatalt erhvervet rubella har en inkubationstid på 14-18 dage. Herefter får patienten ondt i halsen og mild konjunktivitis. Hos børn ses endvidere et udslæt, som kan være diskret, men som i karakteristiske tilfælde er rødt og konfluerende. Det starter i ansigtet, og i løbet af et par dage breder det ud over truncus og ekstremiteterne. Der varer sjældent mere end 3-4 dage og svinder så. Samtidig ses generel lymfeknudesvulst, specielt på halsen, suboccipica1t og postaurikulært.
Voksne får i reglen mere udta1te symptomer, og specielt kvinder får hyppige arthralgier, formentlig som resultat af immunkompleksudfældninger i leddene.
Ved primær maternal infektion under svangerskabet bliver fosteret meget ofte inficeret, og der kan ses betydelige fosterskader (70%). Det klassiske kongenit rubellasyndrom består i katarakt, hjertemisdannelser, døvhed, mikrocefali og mental retardering. Fostre, der inficeres, bliver kronisk inficerede, og børnene udskiller virus i 6-12 måneder. Barnet kan ogsa være symptomfrit ved fødslen, men senere udvikle endokrin sygdom eller psykemotorisk retardering. Risikoen for kongenit rubellasyndrom afhænger af smittetidspunktet i relation til gestationsalderen. I første trimester er risikoen specielt høj, men også senere infektion kan have senfølger.
Smittevej
Virus udskilles i luftvejssekret, og infektionen smitter normalt ved dråbeinfektion og anden kontakt med inficeret sekret. Virus udskilles fra omkring en uge før til mindst 4 dage efter hududslættet. Mange tilfælde er milde eller subkliniske, men de kan også smitte. Smitter fra sekret fra nasopharynx og urin.
Patogenese
Der er tale om en systemisk infektion, der bl.a. resulterer i en hudaffektion. Virus invaderer gennem luftvejene, hvor virus repliceres lokalt og i det regionale lymfoide væv. Den viræmiske fase, der strækker fra ca. en uge efter infektion til 16.-18. dagen, ophører samtidig med, at exanthemet debuterer.
Diagnose
IgM- og IgG-antistoffer kan påvises ved ELISA. IgM-antistoffer findes fra exanthemecs start og persisterer i ca. 12 uger.
Behandling
Behandling er symptomatisk. Hvis smitte sker inden 16. uge i graviditeten vil man overveje en provokeret abort.
Profylakse
Levende, svækket rubella indgår i MFR-vaccinen, og det danske vaccinationsprogram har markant reduceret antallet af tilfælde med kongenit rubella. Gravide bør IKKE vaccineres[1], men Rubellavaccine er talrige gange givet til gravide, og ingen børn har haft misdannelser, der har kunnet tillægges rubellavirus. Fejlagtig vaccination under graviditeten er derfor ikke indikation for abort. Af samme grund kan et barn trygt vaccineres, selvom moderen er gravid.
Referencer
Sidst opdateret 19. maj 2023