Den radikale plasticitetshypotese er en hypotese, fremsat af Axel Cleeremanns i 2011. Klassisk har man opfattet bevidsthed som værende en indbygget egenskab i bestemte dele af hjernens strukturer. Den teori udfordrer Cleeremanns med den radikale plasticitetshypotese, der forklarer at bevidsthed i stedet er noget hjernen lærer. Bevidsthed behøver altså ikke være noget der kun styres fra bestemte strukturer i hjernen, fordi andre strukturer kan også lære det.
Hjernens neurale aktivitet er selv ubevidst, så spørgsmålet er hvordan hjernen så lærer bevidsthed. I hypotesen foreslår han at bevidsthed er noget der udvikles som et resultat af hjernens forsøg på at forudsige konsekvenserne af hjernens handlinger. Både konsekvenserne på hvordan det påvirker ting udenfor hjernen, men også hvordan aktivitet i en del af hjernen påvirker en anden del af hjernen.
På grund af dette lærer hjernen løbende og ubevidst at omdefinere dets egen aktivitet, hvilket giver en emotionel værdi associeret med aktiviteten, som danner en bevidsthedsoplevelse. En bevidsthedsoplevelse hvor hjernen kender sin egen tilstand og har en emotionel værdi forbundet med denne viden om sin egen tilstand. For at kunne forstå begrebet bevidsthed, kan det være anvendeligt at tænke på noget der ikke har en bevidsthed. Det kan for eksempel være en termostat, der regulerer temperaturen i et rum, når temperaturen når under en vis tærskelværdi. Termostatet har ingen kendskab til at den er sensitiv overfor temperaturen, dvs. ingen kendskab til sin egen tilstand. Den har heller ingen følelse forbundet med kendskab til sin egen tilstand, dvs. termostatet er ligeglad med om det er koldt eller varmt i rummet. Derfor har en termostat ikke en bevidsthed.
Den radikale plasticitetshypotese siger altså at bevidsthed i et informationsbehandlende system, som f.eks. hjernen, kun kan ske hvis systemet har lært om dets egen repræsentation overfor verden omkring den og kun hvis det er på en måde, så denne repræsentation har en værdi for systemet. Eller med andre ord er bevidsthed hjernens opfattelse af sig selv, som den har opnået ved at interagere med omverden, andre dele af hjernen og sig selv. Bevidsthed er altså noget vi lærer.
Referencer
Sidst opdateret 19. maj 2023