Puls

Sharing is caring

Puls angiver antallet af hjerteslag pr. minut. Man skelner mellem en central puls der svarer til hjertefrekvensen eller heart rate (HR) og en perifær puls der måles i en arterie. Er typisk omkring 70 slag/min.

Perifær puls

Perifær puls kan måles i flere artierer på ekstremiteter, som f.eks.:

  • a. radialis
  • a. ulnaris
  • v. jugularis interna – reflekterer trykket i højre atrium. Kan ses langs m. sternokleidomasteoideus med pt. liggende ned med overkroppen i 45 grader og hovedet drejet lidt til venstre. Ved forhøjet tryk i venstre atrium vil der være forøget pulsamplitude og venestase.
  • a. dorsalis pedis
  • a. tibialis posterior

En lav eller manglende perifær puls kan være tegn på lokal aterosklerose.

a. brachialis

En puls kan mærkes i a. brachialis, ved at holde underarmen med den ene hånd mens patientens overarm er abduceret, albuen en smule flekteret og underarmen udadroteret. Den anden hånd palperer så pulsen medialt for bicepssenen på den anteriore side af albuen og lateralt for den mediale epikondyl på humerus.

a-brachialis

a. radialis

Ved holdes patientens underarm med den ene hånd, mens den anden palperer langs radius på volarsiden ved håndledet. Det letteste er at palpere rundt om håndledet fra dorsalsiden til volarsiden og med 2.-4. finger på linje langs arteriens forløb.

a-radialis-puls

aorta abdominalis

Aorta abdominalis kan palperes ved et kraftigt tryk med flade fingre fra begge hænder fra epigastrium mod columna vertebralis. Det er vigtigt at patientens mavemuskler er fuldstændig afslappet, hvilket kan fremmes ved at patienten flekterer hoften og får en pude under hovedet. Ved overvægtige patienter eller patienter med massive mavemuskler, kan det være umuligt at palpere pulsen.

aorta-abdominalis-puls

a. femoralis

a. femoralis kommer frem i overlåret fra lig. inguinalis ca. 1/3 af afstanden fra pubis til den spina iliaca anterior superior. Den er lettest at palpere ved at undersøgeren står på den ipsilaterale side af patienten og fingerspidserne trykker fast ned i lysken.

a-femoralis-puls

a. poplitea

a. poplitea passerer lodret gennem den dybe del af fossa poplitea lateralt for midtplanet. Det kan være svært eller umuligt at palpee ved overvægtige eller meget muskuløse personer. Generelt føles pulsen bedre når patienten ligger ned og undersøgerens hånd omkranser og understøtter knæet fra hver side. Pulsen mærkes ved at presse dybt ind i fossa poplitea med fingerspidserne. Det er vigtigt at musklerne er fuldstændigt afslappede.

a-poplitea-puls

a. tibialis posterior

a. tibialis posterior ligger posteriort for den mediale malleol. Den palperes lettest ved at palpere anteriort rundt om anklen og palpere det bløde væv i rummet mellem den mediale malleol og achillessenen over calcaneus. Tommelfingeren lægges på modsatte side af anklen for at støtte denne. Det kan væøre svært at mærke pulsen på overvægtige og muskuløse personer.

a-tibialis-posterior-puls

a. dorsalis pedis

a. dorsalis pedis undersøges bedst med patienten liggende og anklen afslappet. Undersøgeren står ved fødderne og placerer fingerspidserne på tværs over dorsum af forfoden nær anklen. Arterien ligger tæt ved midten af den lange akse af foden, lateral for extensor hallucis senen, men det kan være forskelligt hvor den befinder sig fra patient til patient. Denne puls er medfødt fraværende i ca. 10% af individer.

a-dorsalis-pedis-puls

a. carotis

Arterien palperes nemmes med patienten liggende ned og brystkassen løftet let. Fingrene placeres mellem larynx og den anteriore kant af m. sternocleidomastoideus i niveau med cartilago cricoidea.

a-carotis-puls


Sidst opdateret 23. december 2016