Om Medicin.wiki

Medicin.wiki er en wiki med medicinske fagemner. Den primære målgruppe er sundhedsfagligt uddannede, men lægmand kan også anvende den til nogle opslag. Det bør understreges at Medicin.wiki intet har at gøre med Wikipedia. Det er et selvstændigt projekt, med formål at udbrede højt fagligt medicinsk viden.

En del af artiklerne på Medicin.wiki er baseret på noter til forelæsninger, bøger, videnskabelige artikler og andre faglig relevante kilder. Herudover kan læsere også selv indsende forslag til opslag, der dog bliver godkendt af en redaktør. Det betyder at du her også kan læse om faglig viden, der findes så mange danske beskrivelser af i forvejen, men også at det giver mening at dobbelttjekke inden du for eksempel bruger det til en opgave eller lign. Formålet med Medicin.wiki er at stille faglig viden til rådighed på et område, hvor der ikke findes særlig mange beskrivelser på dansk.

Vi vil løbende også udvide med flere tjenester, som kan være anvendelige for medicinstuderende, læger og andre sundhedspersoner.

Nedenunder kan du læse mere om specifikke emner og betingelser vedrørende Medicin.wiki. Har du ellers nogle spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.

Historie

Medicin.wiki blev startet i 2014 og hed dengang Medwiki. I 2017 fik siden det nye navn Medicin.wiki og herudover et nyt og mere moderne tema. Herudover blev det også muligt at kunne foreslå rettelser og nye artikler. På nuværende tidspunkt besøger over 30.000 Medicin.wiki hver måned og siden inkluderer mere end 5000 søgeord.

Flytning til ny platform

Medicin.wiki er lige nu ved at skifte til en mere moderne platform, og denne proces vil tage nogle år. Lige nu er 4853 ud af 5501 artikler blevet flyttet. Dette svarer til at 88% nu er blevet flyttet.

Rent konkret betyder det at når du besøger Medicin.wiki, vil du for nogle artikler lande på den gamle platform og for andre lande på den nye platform. Når du søger på den nye platform vises dels resultater kun fra den nye platform, men dels også resultater fra Google. Her vil du således kun kunne finde artikler fra den gamle platform fra Google’s søgeresultater.

Vi håber du vil bære over med flytningen, der kræver flytning af mere end 5000 artikler, hvilket derfor naturligvis tager en del tid. Vi vil skynde os færdige så snart som muligt, og forsøge at gøre flytningen så gnidningsfrit som muligt.

Rettelser

Under hver artikel er der en formular hvor du kan foreslå en rettelse til en artikel. For at få en rettelse gennemført bedes du angive hvad det skal rettes til, og ikke bare at noget er forkert. Husk også korrekt kildeangivelse.

Kilder

På en lang række artikler er kilder til informationerne angivet. Dette kan dog ikke lade sig gøre på alle artikler, blandt andet fordi nogle af artiklerne er blevet til som noter i forbindelse med forelæsninger og andre højere faglige præsentationer.

Nogle henvisninger og dokumenter kan være beskyttet af password eller lign., hvis de ikke er offentliggjorte.

Hvis du har brug for kilder til specifikke informationer er du meget velkommen til at kontakte os, men vi kan ikke garantere at vi kan give et specifikt svar. Forsøg derfor altid at dobbelttjekke validiteten af informationerne, hvis du skal bruge dem til noget specifikt.

Ophavsret

Ind imellem modtager vi henvendelser med spørgsmål til ophavsret på Medicin.wiki. Vi vil derfor gerne på denne side illustrere principperne bag ophavsret på Medicin.wiki’s artikler.

Formålet med Medicin.wiki er at formidle højt fagligt indhold videre. Derfor må indholdet gerne anvendes i undervisningspræsentationer og rapporter, med henvisning til kilde. Det er ikke tilladt at videredistribuere indholdet på andre hjemmesider eller lign. uden tilladelse fra Medicin.wiki. Årsagen er primært at dette vil føre til duplicate content, der vil skade Medicin.wiki’s søgemaskineoptimering.

Billeder der anvendes på Medicin.wiki er enten frie billeder, billeder Medicin.wiki har fået tilladelse til at anvende eller egne værker. Hvis du ser billeder der strider mod dette princip, må du meget gerne kontakte Medicin.wiki, da billedet så vil blive fjernet. Da Medicin.wiki ikke selv har ophavsret på en del af billederne, men udelukkende brugsret i henhold til fri licens eller lign., kan vi ikke besvare forespørgsler om tilladelse til at anvende nogle billeder andetsteds. Her henvises til ophavsretsindehaver der kan besvare disse spørgsmål.

Finansiering

Medicin.wiki finansieres udelukkende af reklamer, der bruges til driften af siden. Reklamerne udbydes af en 3. parts udbyder, og reklamerne udvælges udfra en algoritme der forsøger at vise de mest relevante reklamer til dig.

Privatlivspolitik

Medicin.wiki finansieres af reklamer, og i den forbindelse indsamles der ikke-personfølsomme oplysninger om dit besøg, såsom hvilke sider du har besøgt og hvor længe. Dette deles med 3. part i form af reklameudbyderne, men ingen andre. I den forbindelse gemmes der også en cookie på din computer, og hvis du ønsker at undgå det opfordres du til at anvende inkognitio browsing.

Ansvarsfraskrivelse

Medicin.wiki er et medicinsk leksikon, det vil sige præsenterer og forklarer en række medicinske emner på et højere faglig niveau. Artiklerne kan dog på ingen måde erstatte lægelig rådgivning, konsultationer, diagnosticering og lign. og det er derfor på eget ansvar at følge indholdet i artiklerne.

Når det er sagt vil vi meget gerne hele tiden have mest korrekte informationer, så ser du en fejl, så kontakt os så vi kan rette den.