Nekrose

Nekrose i hjernen
Nekrose i hjernen

Nekrose er en form for celleskade, der resulterer i død af celler i levende væv ved autolyse. Nekrose skyldes faktorer uden for cellen eller vævet, såsom infektion, toksiner, eller traumer, der resulterer i ureguleret nedbrydning af cellekomponenter. I modsætning hertil er apoptose der er en naturligt programmeret og målrettet celledød. Mens apoptoseofte giver gavnlige effekter på organismen, er nekrose næsten altid skadelig og kan være dødelig.

Nekrose er de sekundære morfologiske forandringer efter letal cellebeskadigelse. Det er altid patologisk og påvirker celler i et afgrænset område. Der findes forskellige morfologiske typer af nekroser som er inddelt efter deres forskellige makroskopiske udseende.

  • Koagulationsnekrose (Infarkt)
  • Kollikvationsnekrose/liquefaktionsnekrose
  • Fedtnekrose
  • Kaseøs nekrose
  • Fibrinoid nekrose
  • Gangrænøs nekrose

Nedenstående tabel viser forskelle mellem apoptose og nekrose:

Apoptose Nekrose
Spredte enkeltceller Område med mange celler
Celler forberedte Celler uforberedte (accidentel celledød)
Udløses tit af specifik fysiologisk påvirkning Følge af uspecifik cellebeskadigelse
Mikroskopisk synlig efter få minutter Mikroskopisk synlig efter 24 timer
Celler skrumper Celler svulmer op
Cytoplasmatæthed øges Cytoplasmatæthed aftager
Membran intakt Membran brister
ER dilateres og tømmes ekstracellulært ER dilateres og autolyseres
Øvrige organeller intakte og fortættede Cytoplasmaorganeller dilateres og autolyseres
Kromatin spaltes og kondenseres periferti kernen Pyknose: kromatin spaltes og klumper sammen spredt i kernen
Ingen karyolyse Karyolyse (autolyse)
Celler fagocyteres efter 7-9 timer Celler med synlig koagulationsnekrose efter 16-24 timer
Ingen inflammation Akut inflammationsreaktion
Heler uden arvæv (på 7-9 timer Heler med arvæv (på 3-4 uger)

Sidst opdateret 19. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *