Natural Killer Cells

Sharing is caring

Natural Killer Cells (NK celler) er en form for lymfocytter. De hører til den lymfoide cellerække, men er hverken B-celler eller T-celler. De har således hverken re-arrangeret deres B-celle receptor gensegmenter eller deres T-celle receptor gensegmenter, men anvender som receptorer dels hæmmende dels aktiverende receptorer. De hæmmende receptorer indeholder ofte immunglobulin-domæner, mens de aktiverende ofte er lectin-lignende. Udover disse receptorer har NK-cellerne Fc-receptorer og udtrykker Fas-ligand. Deres genkendelse må derfor beskrives som ”pattern recognition” og deres funktion er en del af det innate immunforsvar.

De dræber celler inficerede af intracellulære mikroorganismer. NK-celler responderer på IL-12dannet af makrofager og secernerer INF-γ som så aktiverer makrofager til at dræbe fagocyerede mikroorganismer.

NK celler er ret store lymfocytter, som udgør 5-10% af det totale lymfocyttal i blodet, men det har vist sig at der eksisterer flere subpopulationer af NK-celler (kan bl.a. inddeles i celler der er CD16 positive, og andre der er CD16 negative). NK cellerne har tydelige granula. Disse granula indeholder perforin (perforin har strukturel og funktionel lighed med komplementfaktor C9) og granzymer, vigtige for NK-cellens drabsfunktion.

NK-cellerne har især betydning for forsvaret mod virus-inficerede celler og for bekæmpelsen af visse typer af cancer-celler, men de har også en funktion ved eliminering af ”udtjente” T-celler. Deres genkendelse af fremmed eller ”ændret selv” er en kompliceret mekanisme, hvor der i interaktionen med en target-celle eksisterer såvel aktiverende (fremmende) signaler som hæmmende signaler.

NK celler kan genkende virusinficerede celler med nedsat MHC klasse 1. Nedsat MHC klasse 1er en mekanisme virus anvender for at gemme sig for immunforsvarets celler, men dette kan de ikke for NK celler.

Ud over deres TC-lignende effektor-funktioner har NK-cellen en yderligere cytotoksisk funktion:ADCC eller antibody dependent cell-mediated cytotoxicity.

NK-cellen har Fc-receptorer for IgG, og kan derfor bindes til target-celler (selv-celler), til hvis overflade antistoffer er bundet. Denne genkendelse vil medføre drab af target-cellen. NK-cellen virker dog kun på selv-celler – som virus inficerede eller tumorceller, hvortil er bundet antistoffer mod virus-specifikke epitoper der udtrykkes i den inficerede celles cellemembran eller tumor-celler, hvortil er bundet tumorspecifikke antistoffer. ADCC-funktionens effektormekanisme er ligeledes via udtømning af perforin og granzymer.

Endelig kan NK-cellens Fas-ligand genkende Fas på targetceller og kan ad denne vej inducere apoptose. Betydningen af dette ”dødssignal” er ikke helt klarlagt, men der er evidens for at NK-celler via denne mekanisme kan få ”udtjente” aktiverede T-celler til at gå i apoptose. FasL/Fas-systemet virker ikke via perforin/granzymer, men virker ved en direkte aktivering af caspaser, som inducerer apoptose.

Mekanisme

NK-cellerne har især betydning for forsvaret mod virus-inficerede celler og for bekæmpelsen af visse typer af cancer-celler, men de har også en funktion ved eliminering af ”udtjente” T-celler. Deres genkendelse af fremmed eller ”ændret selv” er en kompliceret mekanisme, hvor der i interaktionen med en target-celle eksisterer såvel aktiverende (fremmende) signaler som hæmmende signaler.

En genkendelse af normal ekspression på target-cellen af MHC I er et vigtigt signal for den hæmmende receptor, som leder til at NK-cellen ikke kan aktiveres af sin aktiverende receptor, hvorimod fravær eller lavt niveau af MHC I på target-cellen leder til aktivering via den aktiverende receptor.

NK-cellens drab af en target-celle foregår ved induktion af apoptose. Aktiveringen medfører udtømning af granula på grænsefladen mod target-cellen, perforin danner porer i targetcellens cellemembran, og granzym kommer ind i targetcellen og aktiver caspasesystemet, hvad der i sidste ende leder til en typisk fragmentering af nukleinsyrer og medfølgende apoptose. NK-cellerne stimuleres af cytokinet IL12, som dannes af aktiverede makrofager. De nu stimulerede NK-celler vil så danne IFNγ som vil stimulere makrofagerne.


Sidst opdateret 6. november 2016


Forslag til rettelse

Hvis du synes noget skal rettes i denne artikel, kan du her foreslå en rettelse.