n. facialis

Sharing is caring
Mecencephalon-post-lat
Mecencephalon-post-lat

n. facialis er den 7. hjernenerve der kontrollerer ansigtets mimiske muskler. N. facialis kommer ud gennem kraniet gennem foramen stylomastoideum. Indeholder lille n. intermedius, sensorisk med visceral afference fibre samt viscerale efferente fibre (parasympaticus).

Fører parasympatiske nervetråde til kirtlerne i cavitas nasi propria. N. fascialis innerverer ansigtets mimiske muskulatur. N. intermedius kommer ikke ud sammen med facialis, forsyner tårekirtlen gl. lacrimalis og spytkirtlerne gl. submandibularis og gl. sublingualis med parasympatiske fibre samt smagsfibre fra de første 2/3 af tungen.

Innerverer også concha i det ydre øre (huden lige uden for øregangen).

Er deriveret fra 2. branchiebue. n. facialis indeholder motoriske fibre, mens n. intermedius indeholder sensoriske fibre. Begge forlader hjernestammen under kanten af Pons. Her går den sammen med n. vestibulocochlearis og deles ved ganglion geniculi. Her afgives n. petrosus major og den egentlige n. facialis. Den træder ud af kraniet gennem foramen stylomastoideum. Fra ganglion geniculi afgives også chorda tympani og n. stapedius.

Hvis man har en læsion i ØMN vil det kun vise sig i den nedre del af ansigtet kontralateralt. Hvis man derimod har en læsion i NMN vil det vise sig i hele ansigtet ipsilateralt, dvs. øjet kan ikke lukke.

n. facialis står også for blinkrefleksen og stapediusrefleksen. Hvis man berører cornea sender dette fibre via n. trigeminus til Nc. trigeminalis spinalis og herfra via interneuroner til n. facialis og til øjets muskulatur. Hvis man hører en høj lyd vil der sendes fibre til Nc. cochlearis og videre til Nc. facialis som trækker m. stapedius sammen.

n. facialis kan testes på følgende måde:
Registrer om der er symmetri i ansigtet: Nasolabial furer, panderynker, bemærk spontanbevægelser som smil og øjenblink. Bed pt. Vise tænder, fløjte, lukke øjnene fast i, prøv at åbne øjnene, se op i loftet.

Fibertyper

Motoriske fibre til muskulatur deriveret fra 2. branchiebue, speciel somatisk efferent
Parasympatiske fibre til kirtler m.m., generel vicseral efferent
Sensoriske fibre fra papillae fungiformis på forreste 2/3 af tungen, speciel visceral afferent
Muligvis sensoriske fibre fra ydre øregang, generel somatisk afferenter

Kerner

De specielle somatisk efferente fibre er fra nc. n. facialis.
De generelle vicseral efferente fibre er fra nc. saliviatorius superior.
De specielle visceral afferente fibre går til nc. solitarius.
De generelle somatisk afferente fibre går til nc. n. trigeminus.

Nc. n. facialis ligger i nedre del af pons posteriort for tractus spinothalamicus.
Nc. n salviatorius superior ligger på overgangen mellem pons og medulla oblongata.
Nc. solitarius ligger posteriort i øvre del af medulla oblongata anterior for nc. vestibuli.

Apparante udspring

Ved overkanten af medulla oblongata mellem n. abducens medialt og n. vestibulocochlearis lateralt.

Intrakranielle forløb

Store motoriske rod og lille sensoriske og parasympatiske rod, n. intermedius, krydser sammen med n. vestibulocochlearis gennem cisterna cerebellopontina i fossa cranii posterior i den cerebellopontine vinkel.

Duraperforation

Herfra fortsætter de i fælles duraskede med n. vestibulocochlearis ind i meatus acusticus internus. I bunden af gangen forenes de 2 facialiskomponenter og fortsætter ind i canalis facialis, hvorefter den har 3 stykker:

  1. stykke til ganglion geniculi afgiver n. patrosus major (parasympaticus).
  2. stykke går inde i mellemøret og afgiver ikke noget.
  3. stykke bøjer nedad bag trommehulen ud gennem foramen stylomastoideum.

Her afgives først n. stapedius til m. stapedius og chorda tympani (smag+parasympaticus).

Ekstrakranielle forløb

Fra foramen stylomastoideum kommer n. facialis ud i regio retromandibularis ved forkanten af venter posterior m. digastrici, hvor den dybt indlejret i gl. parotidea løber frem mod mandiblen. Nerven deler sig i en øvre temperofacial og en nedre cervicofacial stamme, der grener sig ud og danner plexus parotideus.

Den cervicofaciale stamme afgiver ramus colli, ramus marginalis mandibula, grene til m. stylohyoideus og m. buccinator. Den temperofaciale stamme innerverer pandens og næsens muskler, m. orbicularis og overlæbens levatorer.

Funktion

De specielle somatisk efferente fibre er motoriske til 2. branchiebues muskler:

  • ansigtets mimiske muskulatur
  • m. stapedius
  • m. stylohyoideus
  • venter posterior m. digastrici
  • platysma

De generelle vicseral efferente fibre er parasympatiske og går i n. petrosus major til ganglion pterygopalatinum og herfra fordeles til glandula lacrimalis via V2’s n. zygomaticus til V1’s n. lacrimalis og næsens og ganens kirtler. De går også i chorda tympani til ganglion submandibulare, ophængt i n. lingualis til glandula submandibularis via direkte grene til ganglion submandibulare og glandula sublingualis via n. sublingualis.

De specielle visceral smagsfibre modtages i ganglion geniculi fra tungens forreste 2/3 pupillae fungiformis.
De generelle somatisk afferenter modtages i ganglion geniculi fra auriculla og ydre øregang.

Klinik

Ved facialisparese ses lammelse af de mimiske muskler. I nedenstående skitse ses at hvis de corticobulbære fibre på venstre side beskadiges, vil dette give en facialisparese på højre side, men hvor man bevarer evnen til at kunne rynke pande. Det gør man fordi den øvre del af facialiskernen både innerveres af corticobulbære fibre bilateralt.


Sidst opdateret 9. juli 2016


Forslag til rettelse

Hvis du synes noget skal rettes i denne artikel, kan du her foreslå en rettelse.