Milten

Sharing is caring
Milten
Milten

Milten er et organ der sidder i den venstre side, øverst i abdomen. Den kaldes også for Spleen. Lokaliseret helt opadtil i bughulen under venstre

diaphragmakuppel.

Den vejer ca. 150-200 g. Størrelsen er 4 x 8 x 12 cm.

Milten er et sekundært lymfoidt organ.

Funktion

Milten har flere funktioner. Hvor lymfeknuderne opfanger antigener fra væv via lymfekar og MALT opfanger antigener der kommer ind over slimhinder opfanger milten antigener fra blodbanen. Herudover:

  • Filtrerer blodet ved dets passage gennem maskerne.
  • Fjerner partikler fra blodet (ex. kulstøv).
  • Fjerner celler, bakterier, beskadigede erythrocytter og blodplader (fagocytose af makrofager).

Blod fra en milt-arteriole ender i et netværk af sinusoider og mikrobielle antigener og immunkomplekser opfanges af talrige dendritceller og makrofager. Arteriolerne ender blindt i netværket af sinusoider – omkring arteriolerne findes en ”skede” af T-lymfocytter (PALS – periarteriolar lymphatic sheets). B-lymfocytterne findes spredt i vævet og indeholder follikler og kimcentre. Tilsammen danner disse strukturer den hvide pulpa mens de blodfyldte sinusoider udenfor den udgør den røde pulpa. I grænsen mellem rød og hvid pulpa ligger en speciel type af B-lymfocytter, de såkaldte marginalzone B-lymfocytter. Disse lymfocytter er ikke-recirkulerende og responderer T-celle uafhængigt på komplekse kulhydrat strukturer.

Retiklet i den røde pulpa virker som mekanisk filter. Dette giver mulighed for kontakt med makrofager.

Milten fjerner:

  • Partikulære substanser fra blodet
  • Blodbårne bakterier
  • Erythrocytter (gamle eller beskadigede). Jern genbruges efter transport til knoglemarven, hæmdelen nedbrydes til bilirubin og transporteres til leveren

Blodplader indfanges og opbevares i milten. Begrænset erythrocytdepot ved mennesket.

Opbygning

Omgivet af kapsel af tæt kollagent bindevæv samt lidt glat muskulatur. Fra kapslen strækker sig trabekler at tæt bindevæv ind i parenchymet (afstiver og opdeler). Der er en lang spalte på miltens mediale flade, hvor kapslen er fortykket. Denne kaldes Hilum. Gennem hilum kommer blodkar, lymfekar og nerver ind i milten

Histologisk opbygning

Miltens parenchym benævnes pulpa og det opdeles i rød pulpa og hvid pulpa. Det hvide pulpa er det lymfoide væv.

De periarterielle skeder består af et net af retikulumceller og retikulære fibre, hvori der ligger lymfocytter, makrofager og interdigiterende dendritiske celler. Lymfocytterne er overvejende T-lymfocytter (thymusafhængige). I forbindelse med de periarterielle skeder kan ses primære og sekundære lymfefollikler indeholdende overvejende B-lymfocytter (knoglemarvsafhængig).

Yderst afgrænses den hvide pulpa fra den røde pulpa af en overgangszone der kaldes for Marginalzonen. I marginalzonen er cellerne ikke så tætpakkede og indeholder mange B-lymfocytter og interdigiterende dendritiske celler.


Sidst opdateret 23. december 2016


Forslag til rettelse

Hvis du synes noget skal rettes i denne artikel, kan du her foreslå en rettelse.