MELISA test

Sharing is caring

En MELISA test er en test for metalallergi og allergi overfor andre ting. MELISA er en forkortelse for Memory Lymphocyte Immunostimulation Assay. Det er en blodprøve som man udsætter for en række forsøg, hvor man undersøger om der findes type IV hypersensitivitet overfor metaller, kemikalier, miljøskadelige stoffer og forskellige svampe.

Mekanisme

Ved en MELISA test måler man type IV hypersensitivitet, hvilket medieres af T-lymfocytter (hukommelseslymfocytter), i modsætning til f.eks. type I allergi der medieres af IgE antistoffer. Man måler om der i blodet findes T-lymfocytter mod et bestemt allergen. Det er vigtigt at huske på, at selvom man finder T-lymfocytter mod et bestemt allergen, siger dette intet om hvorvidt man har metal i kroppen – kun hvorvidt man tidligere har haft metal i kroppen, og dette har givet en allergisk reaktion.

Man inddeler blodet i tre fraktioner og udsætter disse for forskellige tests. Den ene (fraktion 1) er selve testen, hvor man udsætter blodfraktionen for det allergen man vil undersøge, f.eks. kobber. Den anden (fraktion 2) er den positive kontrol, hvor man udsætter blodfraktionen for et andet allergen, som man ved den vil slå ud overfor. Den tredje (fraktion 3) er en negativ kontrol, hvor man ikke udsætter blodfraktionen for et allergen og dermed ikke burde se en reaktion.

Hvis fraktion 1 og 2 er positive og fraktion 3 negativ, så er selve MELISA testen positiv og så kan det indikere en allergi overfor metallet (inkl. falsk positive). Hvis fraktion 2 kun er positiv, så er MELISA testen negativ. Hvis fraktion 2 er negativ eller fraktion 3 er positiv, så er testen ugyldig.

Resultatet angives i den enhed der hedder Stimulation Index (SI), hvor der ses en højere reaktion desto højere tallet er.

Validitet

MELISA testen er ikke en særlig god test, og det menes den ikke er god til at diagnosticere metalallergi. Årsagen er at testen har både mange falsk positive og mange falsk negative. Med andre ord bliver patienter der ikke har metalallergi også testet positiv, og patienter der har metalallergi bliver testet negativ.

I et forsøg[1] hvor man anvendte MELISA testen overfor amalgam blev fundet en sensitivitet på 33-67% og en specificitet på 0-70%. Et andet forsøg[2] hvor man anvendte MELISA testen blev der fundet en sensitivitet på 55-95% og en specificitet på 17-79% og derfor blev det konkluderet at testen ikke kan bruges til at diagnosticere kontaktallergi.

Referencer

  1. Cederbrant K, Gunnarsson LG, Hultman P, Norda R, Tibbling-Grahn L (Aug 1999). “In vitro lymphoproliferative assays with HgCl2 cannot identify patients with systemic symptoms attributed to dental amalgam”. J Dent Res. 78 (8): 1450–8.
  2. Cederbrant K, Hultman P, Marcusson JA, Tibbling L (Mar 1997). “In vitro lymphocyte proliferation as compared to patch test using gold, palladium and nickel”. Int Arch Allergy Immunol. 112 (3): 212–7.

Sidst opdateret 3. februar 2017


Forslag til rettelse

Hvis du synes noget skal rettes i denne artikel, kan du her foreslå en rettelse.