Røntgen

Røntgen (Rtg) er en meget udbredt billeddiagnostik, hvor man ved hjælp af røntgenstråling kan se strukturen inde i kroppen. Strålerne er opkaldt efter Wilhelm Conrad Röntgen. Han kaldte den selv for X rays, der betyder ukendt stråling.

En CT scanning er en avanceret form for røntgenundersøgelse.

Stråling

Røntgenstråling har bølgelængde fra 0,01 til 10 nm.

Ved baggrundsstråling fra Radon modtager vi 3 mSv pr. år. 1 mSv er ca. skyld i 1 ud af 10.000 dødelige cancertilfælde. Hvis man får taget røntgen af en hofte modtager man ca. 0,8 mSv. En CT giver ca. 100 gange så stor stråledosis.

Der ses ca. 200 tilfælde af stråleinduceret cancer der medfører døden i Danmark hvert år. Dette kan sammenlignes med ca. 255 trafikdræbte i 2010. Risikoen for stråleinduceret cancer for børn er ca. 3 gange så høj for børn under 10 år end for voksne. Risikoen er også forskellige for mænd og for kvinder. Der er følgende risiko for stråleinduceret cancer der medfører døden:

  • Røntgen af thorax indtil 2 projektioner = 1/300000
  • CT af thorax = 1/3000

Der udføres ca. 3 millioner røntgenundersøgelser hvert år og antallet stiger med 7% hvert år. Dosis i 1995 var ca. 0,5 mSv pr. person, i 2005 ca. 0,7 mSv pr. person og i 2012 blev den anslået til 1,2 mSv pr. person.

Grænseværdien for maks stråling i Danmark er på 20 mSv pr. år.

For gravide eksponeres også fosteret for røntgenstråler og derfor bør det overvejes om der er indikation for en røntgenscanning, hvis en kvinde er gravid. Naturligvis er der indikation hvis kvinden har oplevet et multitraume – også selvom hun er gravid.

Henvisning

Ikke alle læger må henvise til alle typer røntgen. Henvisningen skal overholde retningslinjer udstukket af en overlæge på røntgenafdelingen. Det er ikke den læge der henviser, der har krav på at få optagelsen udført – i sidste ende er det overlægen på røntgenafdelingen der bestemmer om der er indikation for optagelsen. Eksempler på hvem der har bemyndigelse til at henvise kan være:

Bestilling af CT skal altid aftales med vagthavende radiolog.

Ved hyperakutte og akutte henvendelser skal der altid følge en ledsager med fra afdelingen.

Optagelse

Afstanden fra røntgenkilden til detektorpladen er vigtig pga. forstørrelseseffekt. Derfor anvendes som standard optagelse i posterior-anterior retning, så hjertet kommer tættest på receptoren som muligt. Hvis man ikke gør det, kan man få en større geometrisk forstørrelse end nødvendigt, hvilket kan føre til fejl diagnosticering af f.eks. forstørret hjerte.

Ved sideoptagelse optages altid med receptoren på venstre side.

På et røntgenbillede skal der altid være en markering af hvilken side man kan se. F.eks. kan der stå “pa ve s” hvilket står for “posterior-anterior venstre stående”.

Tolkning

Det er vigtigt på et røntgen at kunne skelne mellem hvad der er sort og hvad der er hvidt på et røntgenbillede:

Det er vigtigt altid at optage fra 2 projektioner, da der ellers kan være grundlag for mistolkning:

Kig især efter:

  • Corticalisbrud
  • Mørk frakturlinje (radiolucent)
  • Forkortning
  • Vinkling
  • Dislokation

Selve læren omkring traumer kaldes for traumatologi. Læs mere om tolkning af røntgen her.

På et elektronisk røntgenbillede har man en masse funktioner man kan anvende. F.eks. kan man med fordel invertere billedet, så det der er hvidt bliver sort. Det giver nogen gange bedre muligheder for at se nogle strukturer.

Det kan være svært på et røntgen og se hvad der er foran og hvad der er bagved. Højre side af røntgenbilledet er faktisk venstre side og omvendt. Man kan ikke direkte konkludere at noget ligger foran fordi det er mere tydeligt.

Røntgen af thorax

Ved et normalt thorax røntgen må mediastinum max fylde 25% af bredden og hjertet max 50% af bredden.

Nogle ting kan ikke ses på en røntgen. Det kan være sternum, oesophagus, aorta, pleura (kan ses ved unormal tilstand) og n. phrenicus.

Lungekartegningen skal kunne ses indtil den perifere 1/4 mod thoraxvæggen.

4 områder på et thorax røntgen der er svært at se er:

  • Apikalt – overvejende costae og clavikel
  • Hilus – overlejrede kar
  • Bag hjerteskyggen
  • Bag diaphragmakuplen

Atelektase

Ved atelektase vil man se en skrumpning af lungevævet på røntgen, så området bliver mere tæt hvidt. Det vil altså give en sløring, hvor man kan definere randerne klart.

Total atelektase af højre mellemlap er ofte et tilfældigt fund på røntgenbilleder. Kan ofte kun ses på en sideoptagelse. På foroptagelsen vil man ofte se at hjerteranden (højre hjerterand) bliver sløret.

Pleuravæske

Pleuravæske kan også vise en sløring ligesom atelektase, men her er det sværere at afgrænse randerne.

Pneumothorax

Er der et plant væskespejl, så er det tegn på pneumothorax, fordi der ses trykudligning. Et plant væskespejl er et fuldstændigt lige væskespejl der ses på røntgenbilledet.

Røntgen af abdomen

Røntgen af abdomen er meget svært at diagnosticere, i forhold til andre røntgenbilleder.

Links

Foreninger & selskaber


Sidst opdateret 19. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *