Luteolin

Sharing is caring

Luteolin er en partiel agonist der binder til PPAR-gamma samtidig med Myristinsyre (en langkædet fedtsyre). De to molekyler stabiliserer betasheetet og loopet mellem H2′ og H3 i LBD. Bindingen af Luteolin sker med hydrogenbindinger med Lys265 og His266 i loopet mellem H2′ og H3 samt hydrofobisk interaktion med flere aminosyre i LBD. Bindingen af Myristinsyre binder ved lommen mellem H3, H5 og H7 og interagerer med Arg288 på H3 via en saltbro. Luteolin og carboxylatet på Myristinsyre er forbundet med et vandmolekyle gennem en hydrogenbinding. Dette vandmolekyle er vigtig for at holde Luteolin i LBD.

Luteolin binder til oprenset human PPAR-gamma med IC50 på 3,9-7,2 mcM (testet i flere forsøg). Den binder også til kimære Gal4 PPAR-gamma afhængig reporter gen ekspression som partiel agonist med EC50 på 15,6 mcM og maksimal effektivitet på 3 gange lavere end den fulde agonist (rosiglitazon). Ved samtidig behandling med 1 mcM rosiglitazon, har den en antagonistisk effekt med IC50 på 21,8 mcM. Den inhiberer også den adipogenetiske effekt af rosiglitazon (1 mM) i 3T3 L1 celler ved samtidig behandling ved 5-20 mM. Luteolin regulerer flere PPAR-gammaafhængige gener som svag partielle agonister/antagonister, men fungerer som fuld PPAR-gamma agonist ved GLUT4 ekspression i 3T3 L1 celler ved 10-20 mM. Den modvirker IL-8 sekretion i humane hornhindeepithelceller der er udsat for hypertonisk stress.


Sidst opdateret 10. november 2016


Forslag til rettelse

Hvis du synes noget skal rettes i denne artikel, kan du her foreslå en rettelse.