Koglekirtlen

Sharing is caring

Koglekirtlen er en lille kirtel der findes mellem de to thalamus, og er tilhæftet loftet i den tredje ventrikel i hjernen. Koglekirtlen kaldes også for epifysen eller corpus pineale. På engelsk hedder den pineal gland. Et ældre navn er Penis cerebri.

Makroskopisk

Kirtlen vejer kun 0,15 g og har en form der minder om en grankogle. Den er 8 mm lang og 4 mm tyk.

Mikroskopisk

Kapslen består af pia mater, og herfra går der bindevævssepta ind i kirtlen sammen med nerver og kar, og opdeler kirtlen i lobuli.

I koglekirtlen findes to celletyper, der kaldes pinealocytter og interstitialceller. I pinealocytterne findes der en særlig form for organel der hedder synaptisk bort, og som har samme karakteristika som stavcellerne i retina. Interstitialcellerne er gliaceller.

I koglekirtlen findes der også nogle kalkholdige konkrementer der kaldes for acervuli cerebri. De består af hydroxyapatit, og udfældes til at starte med inden i pinealocytterne og udskilles herfra til ekstracellulærrummet, hvor der dannes aggregater af dem. Disse ses ofte på røntgenbilleder af koglekirtlen, som en skygge, og angiver derved hvor koglekirtlen – og dermed midtlinjen (fordi koglekirtlen findes på midtlinjen) – findes på et røntgenbillede. Calcifikationerne ses sjældent hos børn under 10 år.

Koglekirtlen er ikke adskilt fra resten af kroppen af blodhjernebarrieren.

Funktion

Koglekirtlen producerer hormonet melatonin, der er meget vigtige for vores søvn. Det udskilles i en døgnrytme, hvor udskillelsen er størst og natten og lavest om dagen. Aktiviteten i kirtlen hæmmes af lys, der rammer nethinden i øjet.

Det indre ur i hjernen styres fra Nc. suprachiasmaticus i hypothalamus. Lysbanerne går hen til denne kerne, og så videre til koglekirtlen, hvor melatoninproduktionen så stimuleres af mørke og hæmmes af lys. Produktionen af melatonin bliver derved rytmisk, hvor det højeste niveau er om natten og vinteren, og det laveste niveau er om dagen og sommeren.

Udover melatonin, udskiller koglekirtlen også andre stoffer der hæmmer hypofysens produktion af hormoner, ved en virkning på hypothalamus. Dette har man observeret i studier hvor man har fjernet koglekirtlen, og set et fald i disse hormoner, som ikke vender tilbage, når man giver et tilskud af melatonin.

Klinisk

På røntgenbilleder vil en forskydning væk fra midtlinjen være tegn på en tumor eller en hjerneblødning.

Innervation

Kirtlen innerveres af postganglionære sympatiske nervetråde fra ganglion cervicale superius, og føres med n. conarius. De frigiver noradrenalin og neuropeptid-Y (NPY), som virker på beta-adrenerge receptorer på parenchymcellerne og får dem til at producere melatonin.

Nyere undersøgelser viser, at koglekirtlen også modtager innervation direkte fra hjernen gennem kirtlens stilk. Nogle af disse nervetråde kommer fra commisura posterior, der er en del af synsbanerne. På den måde modtager kirtlen stimuli fra synet, og kan regulere hormonproduktion herudfra.

Historie

Den franske filosof og videnskabsmand René Descartes, beskrev Koglekirtlen som det sted hvor sjælen var placeret i kroppen.

Den kaldes også ofte for “det tredje øje”, fordi den embryologisk er opbygget af atrofiske fotoreceptorer, og derfor er fotosensitiv.


Sidst opdateret 11. februar 2017