Kattevaccination

Sharing is caring

Katte vaccineres med vacciner på samme måde som mennesker, for at danne antistoffer mod sygdomme relevant for katte.

Killinger beskyttes af antistoffer i modermælken indtil 11-15 uger gammel. Herefter skal killingen danne egne antistoffer. Killinger kan vaccineres fra 8 ugers alderen, men man kan med fordel vente til 12 uger, hvis moderen er vaccineret, da hun så kan beskytte gennem modermælken. Man vaccinerer herefter killinger med en basisvaccination, der består af 2 vaccinationer med 3-4 ugers mellemrum. Herefter kan der ske revaccination hvert år efter.

Vaccinationen indeholder beskyttelse mod flere sygdomme og vaccinationen af hver sygdom holder i individuelt lang tid. Vaccination mod herpesvirus, calicivirus, klamydia og felin leukæmi holder i et år. Vaccination mod kattesyge (panleukopeni) holder i 3 år.

  • Felovax 4: Multivaccine som indeholder beskyttelse imod Kattesyge, Katteinfluenza samt Chlamydier (holder i 1 år).
  • Fevaxyn Pentofel: Multivaccine som indeholder beskyttelse imod Kattesyge. Katteinfluenza, Chlamydia, samt Leukæmi (holder 1 år).

Sidst opdateret 19. juni 2017