Hypoglykæmi

Hypoglykæmi er en for lav koncentration af glukose i blodet. Kan f.eks. opstå hvis man har sukkersyge og:

  • Injicerer for meget insulin.
  • Spiser for lidt eller springer et måltid over.
  • Motionerer mere end normalt.
  • Drikker alkohol

Mekanisme

Der er mange hormoner der er involveret i reguleringen af blodsukkeret. Nogle hormoner sænker blodsukkeret og andre hæver blodsukkeret. Formålet med at have glukose i blodbanen, er at det kan diffundere ind i hjernen og give brændstof til hjernen. Det gør det alene ved en koncentrationsgradient og derfor er det vigtigt at glukosekoncentrationen i blodet er højt.

  • Insulin frigives fra betacellerne og sænker blodsukkeret, ved at øge glukosetransporten ind i cellerne.
  • Glykagon hæver blodsukkeret
  • Cortisol hæver blodsukkeret
  • Væksthormon hæver blodsukkeret
  • Adrenalin hæver blodsukkeret
  • Noradrenalin hæver blodsukkeret

En mangel på anti-insulinhormoner (glukagon, cortisol, væksthormon, adrenalin og noradrenalin) kan præsentere sig ved lavt blodsukker.

Det første der sker når man får lavt blodsukker, er at man frisætter sine glukosedepoter. Det betyder at glykogenolyse i leveren og muskler øges. Når glykogen er opbrugt, øges også glukoneogenesen, dvs. syntese af glukose udfra fedtsyrer og aminosyrer. I første omgang fedtforbrænding og først når man er kommet langt her, begynder man at tærre på aminosyrer.

Ved hypoglykæmi går 80% af glukose til hjernen. Herudover kan hjernen også leve af ketonstoffer og laktat. Det betyder at hvis man har en sygdom hvor man både har hypoglykæmi og ikke kan producere ketonstoffer, så er man særlig udsat for ikke at få brændstof nok til hjernen. Det kan f.eks. være hyperinsulinisme, fordi der her er slukket for fedtforbrænding. Et andet eksempel er en mutation i enzymet der omdanner fedtsyrer til fedtsyre-CoA under fedtforbrændingen. Her vil der ikke kunne dannes ketonstoffer, men samtidig ophober dig sig toksisk fedtsyrer i blodet der øger insulinresistensen. Fedtsyrer er også toksisk for hjernen.

Symptomer

Symptomer på lavt blodsukker er koldsved, kold bleg hud, hovedpine, hurtig hjerterytme (puls), kvalme, usædvanlig stor sultfornemmelse, forbigående synsforstyrrelser, døsighed, unormal træthed og svaghed, nervøsitet eller rysten, indre uro, forvirring og koncentrationsbesvær.

Alvorligt lavt blodsukker kan medføre bevidstløshed. Hvis langvarigt, alvorligt lavt blodsukker ikke behandles, kan det medføre hjerneskade (midlertidig eller varig) og i værste fald død. Man kan genvinde bevidstheden hurtigere, hvis man får en injektion af hormonet glucagon af en person, der er instrueret i, hvordan det anvendes. Hvis man får glucagon, skal man også have glucose eller et sukkerholdigt produkt at spise, så snart du igen er ved bevidsthed. Hvis manikke reagerer på glucagonbehandlingen, skal man behandles på hospitalet.

Diagnose

I forbindelse med lavt blodsukker er det altid vigtigt at undersøge om der er ketonstoffer, mens blodsukkeret er lavt. Hvis der er ketonstoffer, er det tegn på at der er fedtforbrænding. Derfor vil det ikke være pga. meget insulin at der er lavt blodsukker, fordi så ville der være slukket for fedtforbrændingen. Ketonstoffer kan måles ved urinsticks eller med en blodketonmåler.

  • Blodketoner = 0,6-1,5 kaldes svag ketose (urinsticks +)
  • Blodketoner = 1,5-3,0 kaldes risiko ketose (urinsticks ++)
  • Blodketoner > 3,0 kaldes signifikant ketose (urinsticks +++ og ++++)

Hvis der er ketose, undersøges om der er hepatomegali. Dette tyder nemlig på store glykogendepoter, dvs. så sukker kan laves, men ikke frigives pga. enzymmangel. Dette kaldes for en glykogenose (glykogenolysedefekt).

Hvis der ikke er hepatomegali, så skal det undersøges om et af de hormoner der hæver blodsukkeret (ACTH, cortisol, væksthormon, adrenalin) mangler. Der kan også være tale om metaboliske sygdomme (enzymdefekter). Ellers er der tale om en idiopatisk ketotisk hypoglykæmi. Dette ses typisk ved børn i førskolealderen, hvis de har feber, øget muskelarbejde osv. Dette forsvinder typisk når man bliver 8-10 år.

Hvis der ikke er ketose, kan det evt. skyldes en hyperinsulinisme eller andre metaboliske årsager. Husk også at spædbørn også har en lav ketonstofdannelse, hvilket også kan forklare det. Det undersøges om der er for mange reducerende kulhydrater, dvs. en galaktosæmi hvor galaktose bliver i blodet eller en fruktoseintolerans (sjældent). Her bliver barnet ofte kun syg når det får mælk, men ikke når det holder pause fra at spise.

Hvis der ikke er for mange reducerende kulhydrater og ikke for mange ketonstoffer er det enten en hyperinsulinisme eller en fedtsyreoxidationsdefekt. Fedtsyreoxidationsdefekter diagnosticeres ofte i forbindelse med hælblodprøven. Bemærk her at fedtsyreoxidationsdefekten ikke nødvendigvis præsenterer sig fra fødslen. Nogle gange viser den sig først i teenagealderen, f.eks. når barnet drikker alkohol. Bemærk at hvis defekten fører til ophobning af fedtsyrer i blodet, kan dette være toksisk for hjernen, hvilket betyder at barnet bliver cerebralt påvirket før det får lavt blodsukker!

Hyperinsulinisme hos barnet kan skyldes at mor har diabetes der er dårlig reguleret, hvor fosteret har vænnet sig til at producere mere insulin for at holde blodsukkeret på plads. Det kan også skyldes mutationer i betacellerne i pancreas, så der er manglende kobling mellem blodsukkeret og insulinsekretionen, så der udskilles for meget insulin. Endelig kan det også skyldes et insulinom. Her er det vigtigt at tænke på om det er et led i en større endokrin sygdom (multipel endokrin neoplasi).


Sidst opdateret 19. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *