Hjernenerver

Sharing is caring

Hjernenerverne er 12 store nerver der kommer fra kraniet (deraf også navnet kranienerver), hvoraf de 10 udgår fra hjernestammen (de første to udgår fra cerebrum). De nummeres fra kraniel retning. De fleste indeholder både motoriske og sensoriske nerver, men de er ikke så skarpt opdelt som i rygmarven. De sensoriske nerver har deres cellelegemer i hjernenerveganglier udenfor hjernestammen – ligesom sensoriske nerver i rygmarven har deres cellelegemer i spinalganglier.

De 12 hjernenerver er:

Hjernenerve Sensorisk funktion Motorisk funktion Nucleus
1. n. olfactorius Lugt Bulbus olfactorius
2. n. opticus Syn Corpus geniculatum laterale
3. n. oculomotorius Øjendrejning opad, medialt og nedad
Løft af øvre øjenlåg
Pupilkontraktion
Akommodation
Nc. oculomotorius
Nc. Edinger-Westphali
4. n. trochlearis Øjendrejning nedad-udad Nc. trochlearis
5. n. trigeminus Ansigtet Tyggefunktion Nc. trigeminus motorius
Nc. trigeminus mesencephalicus
Nc. trigeminus principalis
Nc. trigeminus spinalis
6. n. abducens Øjendrejning lateralt Nc. abducens
7. n. facialis Smag på tungens forreste 1/3
Tåresekretion
Spytsekretion
Ansigtsmimik Nc. facialis
Nc. salivatorius superior
Nc. solitarius
8. n. vestibulocochlearis Hørelse
Ligevægt
Nc. vestibularis
Nc. cochlearis
9. n. glossopharyngeus Svælg, blød gane, mellemøre
Smag på bagerste 2/3 af tungen
Spytsekretion
m. stylopharyngeus Nc. solitarius
Nc. ambiguus
Nc. salivatorius inferior
Nc. trigeminus spinalis
10. n. vagus Øregang
Torakale og abdominale
Viscera til og med flexura sin.
Colon transversum
Pharynx, blød gane, larynx, torakale og abdominale viscera Nc. ambiguus
Nc. solitarius
Nc. trigeminus spinalis
Nc. vagus posterior
11. n. accessorius Hoveddrejning
Skulderløft
Nc. accessorius spinalis
Nc. ambiguus
12. n. hypoglossus Tungebevægelser

Nogle bøger benævner også en hjernenerve 0 kaldet n. terminalis. Det er en meget tynd nerve og kan nemt overses ved dissektion af hjernen. En egentlig funktion af n. terminalis er ikke fundet endnu hos mennesker. Hos dyr innerverer den det Vomeronasale organ der detekterer feromoner.

Hjernenerverne er en del af PNS, lige med undtaget af n. opticus der strengt taget et en tractus og både nerven og retina befinder sig i CNS. Hjernenerverne er ikke organiseret efter segmenter ligesom spinalnerverne, men snarere efter funktion hvilket betyder at der er et vist overlap af innervation på bestemte områder.

Hjernenerverne er parrede og findes derfor på begge sider. n. opticus og n. trochlearis er de ENESTE to hjernenerver der krydser side.

Kernerne er for de første to hjernenerver placeret i cerebrum, mesencephalon har de næste to, Pons har fire og Medulla oblongata har fire.

Fibertyper

Hjernenerverne kan indeholde følgende type fibre:

  • Somatisk afferente fibre, dvs. sensoriske fibre fra skeletmuskler og hud.
  • Somatisk efferente fibre, dvs. motoriske muskler til skeletmuskler.
  • Visceral afferente fibre, dvs. sensoriske fibre fra organer.
  • Visceral efferente fibre, dvs. parasympatiske fibre til glatte muskler på organer.

Kernerne kan inddeles i følgende typer:

Fibertyper Nucleus
Somatisk afferente fibre Nc. trigeminus mesencephalicus
Nc. trigeminus principalis
Nc. trigeminus spinalis
Nc. vestibularis
Nc. cochlearis
Visceral afferente fibre
Somatisk efferente fibre Nc. accessorius spinalis
Nc. hypoglossus
Nc. abducens
Nc. oculomotorius
Nc. ambiguus
Nc. facialis
Nc. trigeminus motorius
Visceral efferente fibre Nc. vagus dorsalis
Nc. salivatorius superior
Nc. salivatorius inferior
Nc. Edinger-Westphali

Bemærk at ALLE hjernenerver er motoriske, undtagen hjernenerve I, II og VIII. De corticobulbære fibre til de motoriske kerner krydser alle i niveau med kernerne. Det bør også bemærkes at ALLE de motoriske kerner er bilateralt innerveret af corticobulbære fibre, med undtagen af den nederste del af hjernenerve VII og hele kernen for hjernenerve IX, X, XI og XII. Det betyder at der for disse kræves en dobbeltsidig læsion på den ØMN for at der ses symptomer.

Udgang fra kraniet

Efter at hjernenerverne har forladt hjernestammen passerer de igennem kraniet for at komme ud i PNS. Nogle passerer gennem huller i kraniet (foramina) og andre gennem kanaler i kraniet (canalis). Disse huller og kanaler kan indeholde mere end én hjernenerve og herudover også blodkar.

Foramina/Canalis Hjernenerve
Lamina cribrosa ossis ethmoidalis n. olfactorius
Foramen opticum n. opticus
Fissura orbitalis superior n. oculomotorius
n. trochlearis
n. opthalmicus (V1)
n. abducens
Foramen rotundum n. maxillaris (V2)
Foramen ovale n. mandibularis (V3)
Meatus acusticus internus n. facialis
n. vestibulocochlearis
Foramen jugularis n. glossopharyngeus
n. vagus
n. accessorius
Canalis hypoglossus n. hypoglossus

Ganglier

Nogle hjernenerver har parasympatiske eller sensoriske ganglier uden for CNS.

Ganglion Fibertype Hjernenerve
Ganglion oticum Parasympatisk n. glossopharyngeus
Ganglion pterygopalatinum Parasympatisk n. maxillaris (V2)
Ganglion submandibularis Parasympatisk n. lingualis (gren af V3)
Ganglion ciliare Parasympatisk n. oculomotorius
Perifær autonomt ganglie fra n. vagus Parasympatisk n. vagus
Ganglion trigeminale Sensorisk n. trigeminus
Ganglion spirale Sensorisk n. vestibulocochlearis
Ganglion vestibulare Sensorisk n. vestibularis
Ganglion geniculi Sensorisk n. facialis
Ganglion superior n. glossopharyngeus Sensorisk n. glossopharyngeus
Ganglion petrosum Sensorisk n. glossopharyngeus
ganglion jugulare Sensorisk n. vagus
Ganglion nodosum Sensorisk n. vagus

Innervation

Hjernenerverne innerverer en lang række muskler med forskellige typer af fibre.

Nerve Motorisk Sensorisk
Tværstribet muskulatur Glat muskulatur og kirtler Hud Viscera og proprioception Specielle sanseorganer
n. olfactorius Næsens lugteepithel
n. opticus Retina
n. oculomotorius M. rectus superior
M. rectus inferior
M. rectus medialis
M. obliquus inferior
M. levator palpebrae
n. trochlearis M. obliquus superior
n. trigeminus M. temporalis
M. masseter
M. pterygoideus med.
M. pterygoideus lat.
M. tensor veli palatini
M. tensor tympani
M. mylohyoideus
M. Digastricus ant
Associeret med parasympatiske ganglier og præganglionære tråde fra III, VII & IX. Ansigtet og forreste del af skalpen Proprioception fra mimiske ansigtsmuskler, Tænderne, Slimhinder i mund- og næsehule.
n. abducens M. rectus lateralis Proprioception fra m. rectus lat.
n. facialis Mimiske ansigtsmuskler
M. stapedius
M. digastrucus post.
M. stylohyoideus
N. intermedius via ganglion pterygopalatinum: Gl. lacrimalis og kirtler i gane, mund- og næsehule – via ganglion submandibularis: Gl. submandibularis Gl. sublingualis Concha N. inermedius: smagsløg på tungens forreste 2/3
n. vestibulocochlearis Cortiske organ, buegangenes ampuller, sacculus og utriculus.
n. glossopharyngeus M. stylopharyngeus via ganglion oticum Gl. parotidea Slimhinde i auris media, oropharynx og bageste 1/3 af tungen. Sinus caroticus. Glomus

caroticum. Smagsløg på tungens bageste 1/3.

n. vagus Pharynxkonstriktorer. M. levator veli palatini. Larynxmuskler. Hjerte og lunger. Muskulatur og kirtler i oesophagus og mavetarmkanal til og med orale 2/3 af colon transversum. Ydre øregang Strækreceptorer i hjerte, lunger og mave-tarmkanal. smagsløg på epiglottis og i svælgslimhinden
n. accessorius ramus externus: M. sternocleidomastoideus, M. trapezius
ramus internus (via n. vagus): Pharynxkonstriktorer. Larynxmuskler
n. hypoglossus Ydre og indre tungemuskler Proprioception fra ydre og indre tungemuskler

Klinik

Bemærk at udgangsstedet for n. opticus, n. oculomotorius, n. trochlearis, n. trigeminus og n. abducens alle ligger i nærheden af Fossa hypophysialis, hvilket kan være klinisk interessant.

Hjernenerverne kan blive påvirket ved følgende processer:

  • Øget intrakranielt tryk.
  • Hjerneblødning
  • Tumor (rumopfyldende proces)
  • Slagtilfælde (Okklusion af blodkar)
  • Inflammation
  • Multiple schlerose
  • Traume

Sidst opdateret 6. november 2016


Forslag til rettelse

Hvis du synes noget skal rettes i denne artikel, kan du her foreslå en rettelse.