Hippocampus

Sharing is caring

Hippocampus er en del af det limbiske system. Den er beliggende i tindingelappens ventrikel og er involveret i hukommelsen. Ved beskadigelse af hippocampus, fx i forbindelse med svær alkoholisme, opstår en massiv indprentningssvækkelse, Korsakovs syndrom.

Hippocampus er opkaldt efter søhesten, hvilket skyldes dens form når man kigger på et tværsnit. Den kaldes også for cornu ammonis eller Ammons horn der er opkaldt efter den egyptiske gud Ammon som også ammoniak er opkaldt efter. Navnet kommer af de lyse og mørke bånd der ses i cellelagene.

Hippocampus er mere veludviklet ved taxachaufører end andre mennesker, hvilket forklarer hvorfor de er så gode til at huske vejnavne.

Hippocampus er et af de få steder i hjernen hvor der løbende sker nydannelse af neuroner gennem hele livet.

Beliggenhed

Hippocampus er beliggende lige under cortex cerebri i den mediale del af lobus temporalis.

Funktion

Hippocampus modtager somatosensoriske signaler fra visuelle, auditive og olfaktoriske nerver. Disse signaler kobles med emotionel respons fra amygdala. De samlede input sendes til corpus mammilaria som videreformidler til cortex. Hukommelsen i hippocampus menes at vare ca. et år hvorefter informationen lagres et andet sted, hvilket kaldes long-term-potentation (LTP).

Struktur

De afferente og efferente fibre til og fra hippocampus er bundlet sammen, så de ligger i samme bane. Fornix og Cortix cingulate er to store baner til hippocampus.

Cornu ammonis kan inddeles i 4 dele kaldet Cornu ammonis 1 (CA1), Cornu ammonis 2 (CA2), Cornu ammonis 3 (CA3) og Cornu ammonis 4 (CA4).

Pyramideceller

I det midterste lag af hippocampus findes pyramideceller der projekterer helt ud i cortex cerebri.

Pyramidecellerne har følgende egenskaber:

  • Neurotransmitteren er glutamat og neuronerne er excitatoriske.
  • Dendritterne ligger parallelt hvilket betyder at excitationen summeres.
  • Denne stærke summation giver den hyperexcitabilitet der ses i epilepsi.
  • Dendritudløberen ligger vinkeltret på cortex cerebri, hvilket betyder at forskellige lag i cortex rammer forskellige områder på dendrittræet.
  • Dendritterne indeholder spines der forstærker inputtet så synapser langt væk lettere danner aktionspotentialer.
  • Pyramidecellerne får input af basket celler der regulerer excitabiliteten af pyramidecellerne ved inhibition.Hvis der ikke var basketceller ville pyramidecellerne fyre konstant. Pyramidecellerne exciterer altså basketcellerne, der så inhiberer pyramidecellerne. Dette kaldes for negativ feedback. Neurotransmitteren for pyramidecellen er glutamat, mens den for basketcellen er GABA.

Blodforsyning

Gyrus dentatus er gennemboret af en del blodkar fra subarachnoidalrummet. Dette får også Gyrus dentatus til at få et tandlignende udseende pga. de mange blodkar – deraf navnet.

Klinik

Skade på hippocampus kan ske ved bl.a. hypoxi, hjernebetændelse eller epilepsi i den mediale del af lobus temporalis.

En stor bilateral skade på hippocampus kan give anterograd amnesi hvor man ikke kan danne eller opbevare hukommelse.

Cerebral iskæmi

Især pyramidecellerne i cornu ammonis 1 er særlig følsom overfor iltmangel. Derfor rammer iskæmi i hjernen ofte først hukommelsen.

Alzheimers sygdom

Hippocampus er et af de første områder der rammes af alzheimers sygdom hvor symptomerne vil være hukommelsestab og disorientering.

Stress

Hippocampus indeholder en del glucocorticoid receptorer der aktiveres ved stress (cortisolbetinget). Langvarig stress påvirker hippocampus mere end andre dele af hjernen. Påvirkningen der ses er:

  • En formindskelse af excitabiliteten af neuronerne i hippocampus.
  • Hæmmer dannelsen af nye neuroner i hippocampus.

Atrofi af hippocampus.De fleste af disse effekter er reversible, selvom noget tyder på at hvis man kort efter fødslen udsættes for massiv stress kan nogle af disse effekter være permenante.

Epilepsi

Epilepsi opstår ofte i hippocampus – altså epilepsi i den mediale del af lobus temporalis. Dette kan give skade i hippocampus, hvilket ofte viser sig ved hippocampal schlerose.

I det midterste lag af hippocampus findes pyramideceller der er excitatoriske glutamaterge neuroner. Disse neuroner projekterer helt ud i cortex cerebri og er hovednerverne der deltager i lobus temporalis epilepsi.

Epilepsi er en synkron afladning af pyramidecellerne, der producerer stereotypiske og ufrivillige rykkende bevægelser. I de mest ekstreme tilfælde ses kramper eller patienten taber bevidstheden. Epilepsi er den næstmest hyppige neurologiske lidelse efter et slagtilfælde. Omkring 1% af befolkningen oplever minimum én gang i livet et epileptisk anfald.

Fokal epilepsi (lokal) er lokaliseret til en bestemt region i hjernen. Men et epileptisk anfald kan starte som en fokal epilepsi og sprede sig til andre dele af hjernen så der ses generaliseret epilepsi.

For at et epileptisk anfald kan ske, skal flere hundrede tusinde neuroner fyre synkront. Dette sker netop ved en deaktivering af den postsynaptiske inhibition, som ses ved basketcellerne. Picrotoxin er en GABA antagonist som netop producerer et epileptisk anfald.

Det er blevet vist at der under et epileptisk anfald sker et tab af cellerne i det plexus der findes omkring pyramidecellerne. Det er typisk her basketcellerne findes. Dette kan være med til at selvforstærke epilepsien, da der så tabes mere inhibitoriske neuroner.

 


Sidst opdateret 8. november 2016


Forslag til rettelse

Hvis du synes noget skal rettes i denne artikel, kan du her foreslå en rettelse.