Heparin er et koagulationshæmmende lægemiddel (AK-midler). Heparin er glykosaminglykaner (specifikke pentasaccharidenheder) som administreres parenteralt. Der findes ufraktioneret (UFH) og lavmolekylært heparin (LMH). Effekten af disse er sammenlignelig, men færre bivirkninger ved LMH, samt en mere rationel farmakokinetik. Der anvendes næsten udelukkende LMH i dag. Heparin virker generelt ved at potentere anti-trombin-3’s virkning på trombin, samt F-Xa. UFH inaktiverer også F-IIa. Heparin giver en næsten momentan effekt. Virker på flere trin i koagulationen, men vigtigst er ovennævnte.

Indikation

Postoperativ tromboseprofylakse, DVT og akutte trombeemboliske tilstande. Bruges ved ECMO-behandling.

Kontraindikationer

Allergi og trombocytopeni. Blødninger og relaterede tilstande.

Dosering

Gives parenteralt. Måles i IE/kg. Forskellig dosis efter indikation

Bivirkninger

Vigtigt at huske at heparin kan inducere trombocytopeni.

Blødning, trombocytopeni (en benign hurtigt indsættende er ok, malign hvis immunologisk langsomt indsættende), osteoporose ved langtids behandling.

Interaktioner

NSAID, ASA og få andre kan potentiere effekten.

Farmakokinetik

naktiveres i leveren, udskilles i urinen. Antidot er protaminsulfat som kompleksbinder heparin – er mindre effektivt ved LMH i fht. UFH.

Sidst opdateret 19. maj 2023