Hæmolytisk anæmi

Hæmolytisk anæmi er en tilstand, hvor levetiden af erytrocytter er reduceret (< 120 dage) på grund af øget nedbrydning. Anæmi opstår, når hæmolysen overstiger knoglemarvens evne til produktion.

Hæmolytisk anæmi kan foruden anæmi, manifestere sig som ikterus, galdesten eller isoleret retikulocytose.

Sjælden forekomst blandt danskere, men relativt hyppig i en del indvandrergrupper.

Inddeling

Erhvervet hæmolytisk anæmi:

  • Autoimmun hæmolytisk anæmi
  • Kuldeagglutinin-syndrom
  • Mekanisk hjerteklap
  • Trombotiske mikroangiopatier (TTP, HUS, DIC, HELLP)
  • PNH

Kongenit hæmolytisk anæmi:

  • Erythrocytmembranen
  • Hæmoglobinen
  • Erythrocytstofskiftet (enzymmangler)

Karakteriseres efter Coombs test:

  • Coombs positive: De autoimmune hæmolytiske anæmier (primær og sekundær)
  • Coombs negative: De øvrige

Paraklinisk

  • Øget produktion
    • Retikulocyttal øget
  • Øget destruktion
    • Nedsat haptoglobin
    • LDH højt
    • Bilirubin højt
  • Coombs test
  • Erythrocyt osmotisk resistens

Sidst opdateret 19. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *