Diabetes Mellitus

Diabetes Mellitus eller sukkersyge er en sygdom, hvor mængden af glukose er for høj i blodet. Der skelnes mellem type 1 diabetes mellitus og type 2 diabetes mellitus.

Det kaldes også Sukkersyge og kan inddeles i:

  • Type I diabetes
  • Type II diabetes
  • Gestationel diabetes mellitus (GDM)
  • Andre specifikke typer:
  • Genetiske betacellefunktionsdefekter, f.eks. MIDD, MODY eller intrauterin miljø
  • Genetiske defekter i insulinvirkning
  • Eksokrine pankreassygdomme med sekundær diabetes
  • Endokrinopatier med sekundær diabetes, f.eks. Cushings sygdom eller Akromegali
  • Lægemiddel- eller kemisk induceret diabetes, f.eks. af steoider og antipsykotika
  • Infektionssygdomme ledsaget diabetes
  • Usædvanlige former for immunmedieret diabetes
  • Andre genetiske syndromer som kan give diabetes

Er en tilstand hvor en person ikke kan producere insulin eller hvor insulin ikke virker. Dette medfører at blodsukker stiger.

Der er følgende forskelle mellem type I og type II:

Type I Type II
Debutalder <30 >40
Ketoacidose Almindelig Sjælden
Kropsvægt Ikke fede Over 80% fede
Hyppighed 0,2-0,3% ca. 5%
Autoimmunitet Ja Nej
Ø-celleantistoffer Ja Nej
C-peptid <300 pM Høj
Arvelighed Lille Arvelighed
Insulinbehandling Altid 50%
Komplikation Hyppige Hyppige
Insulinsekretion Svært nedsat Varierende
Insulinresistens Sjældent Normalt

Symptomer

  • Store vandladninger
  • Tørst
  • Vægttab
  • Træthed / Uoplagthed
  • Genitalkløe
  • Infektioner
  • Refraktionsanomalier

Som diabetikere kan man nemt svinge mellem hyperglykæmi og hypoglykæmi, især hvis man er i behandling med insulin. Her er det vigtigt at kende til forskellene mellem symptomerne på disse tilstande.

Hyperglykæmi:

  • Søvning og træt
  • Mundtør
  • Tørstig
  • Tissetrængende

Hypoglykæmi:

  • Humørsyg
  • Ondt i hovedet
  • Træt
  • Bleg
  • Sulten
  • Svedig
  • Indre uro
  • Synsforstyrrelser

Diagnose

Diabetes diagnosticeres udfra forskellige blodprøver, kaldet diabetesprøver.

  • Glukose i fuldblod/plasma: Ofte måles blodsukker i kapillært fuldblod og dette korrigeres så det svarer til blodglukose i plasma. Blodglukose i plasma er ca. 11% højere end glukose i fuldblod.
  • Glukosebelastning (OGTT): Pt. skal faste 8 timer inden (vand kan drikkes) og må ikke have haft høj fysisk aktivitet lige inden. Der tages en blodprøve til bestemmelse af fasteglukose lige inden. Der drikkes så 75 g g vandfri glukose eller 82,5 g glukosemonohydrat opløst i 250-300 ml vand. Sukkerfri frugtsaftkonbcentrat eller citrondråber kan evt. tilsættes. Efter to timer tages en ny blodprøve. I mellem de to blodprøver skal pt. forholde sig stille og må ikke ryge.
  • Glykosyleret hæmoglobin (HbA1c)
  • Mikroalbuminuri
  • C-peptid test
  • Autoantistoffer mod anti-GAD og IA2 findes hos henholdsvis 80% og 55% af patienter med debut af type 1 diabetes.
OGTT hos rask
OGTT hos rask

Behandling

Medicinsk behandling kan enten være insulin der gives subkutant eller intramuskulært eller med diabeteslægemidler.

Bemærk at nogle nedbryder insulin subkutant. Disse kan have en gavnlig virkning af at få insulin intramuskulært i stedet.

Links


Sidst opdateret 10. juli 2016