Depression

Sharing is caring

Depression er en affektiv lidelse hvor stemningslejet er sænket.

Epidemiologi

2-3% af alle voksne oplever depression af 1 månedsvarighed. 3-6% af mænd og 6-12% af kvinder oplever det i 1 år.

Livstidsrisiko for mindst en depressiv episode er 17-18% – 85% af disse får mindst 2 episoder.

Risiko for kronisk depression er 10-30%.

Diagnose

Diagnosen stilles udfra A-D kriterier.

  • A: Generelle symptomer
  • B: Kernesymptomer
  • C: Ledsagesymptomer
  • D: Diverse (psykotiske symptomer)

Hvor kriterierne er:

  • Generelle symptomer (A): varighed mindst 2 uger (ingen hypomani, mani eller blandingstilstand) ingen organisk årsag.
  • Kernesymptomer (B): nedtrykthed, nedsat lyst eller interesse, nedsat energi
  • Ledsagesymptomer (C): nedsat selvtillid eller selvfølelse, selvbebrejdelser eller skyldfølelse, tanker om død eller selvmord, tænke- eller koncentrationsbesvær, agitation eller hæmning, søvnforstyrrelser, appetit- eller vægtændring.

Man kan herudover også evt. have melankolsk (somatisk) syndrom, hvor mindst 4 af følgende er til stede:

  • nedsat lyst eller interesse
  • svækket emotionel reaktivitet
  • tidlig opvågning (>2 timer før vanligt)
  • morgenforværring
  • hæmning eller agitation
  • nedsat appetit
  • vægttab (>5% af vægten over 1 måned)
  • nedsat libido

Man kan herudover også evt. have psykotiske symptomer til stede.

Symptomerne vurderes objektivt, forstået på den måde at det er lægen der afgør om de er til stede.

Depressioner kan enten være primære eller sekundære. De sekundære depressioner er sekundære til misbrug eller kendt organisk sygdom f.eks. neurologisk sygdom.

Sværhedsgrad

Man skelner mellem let, moderat og svær depression.

  • Let: oftest være i stand til at fortsætte sædvanlige aktiviteter = A + 2-3B + 2-3C
  • Moderat: kun vanskeligt være i stand til at fortsætte sædvanlige aktiviteter = A + 2-3B + 4C
  • Svær: ikke i stand til at fortsætte sædvanlige aktiviteter = A + 3B + 5C

Let og moderat depression kan være med eller uden melankolsk syndrom. Svær depression kan være med eller uden psykotiske symptomer.

Symptomer kan variere på mange forskellige måder, og derfor findes der mange måder man kan have henholdsvis let, moderat og svær depression:

  • Let depression = 63
  • Moderat depression = 60
  • Svær depression = 13

Symptomer

  • Øget irritabilitet eller vredladenhed
  • Grådlabilitet og nærtagenhed
  • Trækker sig fra samvær med andre
  • Øget alkoholindtag
  • Ændring i personlig hygiejne
  • Negative tanker og forventninger
  • Angst
  • Døgnvariation
  • Ændring i kropslige funktioner
  • Nedsat lyst til sex

Differentialdiagnoser

  • Tilpasningsreaktion
  • Skizofreni (negative symptomer)
  • Demens
  • Somatiske lidelser (thyreoidea, okkult cancer, mm.)
  • Alkoholmisbrug, benzodiazepinmisbrug

Behandling

Behandling af depression er ofte samtaleterapi, lægemidler eller elektrochock.

50-70% patienter vil efter 6-8 ugers behandling med antidepressiva have en effekt, mod 10-40% i placebogruppen1)Kurt Bjerregaard Stage. Akut farmakologisk behandling af depression. Rationel Farmakoterapi 10/2007. I alle metaanalyser er behandling med antidepressiva statistisk signifikant bedre end placebo, men hvis ikke-publicerede undersøgelser medtages i analyserne, er forskellen mellem antidepressiva og placebo kun 2 point på Hamiltons Depressionsskala (HAM-D). Forskellen er statistisk signifikant, men den kliniske betydning heraf er diskutabel. Antidepressiv behandling virker bedre end placebo, om end forskellen er mindre end hidtil antaget. Ved langtidsbehandling (forebyggende behandling) er antidepressiva særdeles virksomme og klart overlegne i forhold til placebo.

Behandling med lægemidler (antidepressiva) sker i 3 faser:

  • Akut behandling: her har patienten stadig symptomer. Varer ca. 1-2 måneder.
  • Vedligeholdende behandling: symptomer er forsvundet, men depression kan let komme tilbage, hvis man ikke fortsat behandles. Varer typisk 1 år.
  • Forebyggende behandling: Kan vare lang tid – nogle gange livslangt.

Let depression

Lettere depressive tilstande skal som hovedregel ikke behandles farmakologisk. I disse tilfælde bør lægen se patienten med jævne mellemrum — f.eks. hver 14. dag — til en samtale. De lettere tilfælde vil med denne behandling ofte remittere spontant. Eventuelt kan der henvises til praktiserende psykiater eller psykolog med henblik på samtaleterapi. Motion og lys har formentlig også effekt på lettere depressioner.

Moderat og svær depression

Ved moderate og svære tilfælde af depression er der ofte indikation for antidepressiv behandling. En farmakologisk behandling kan dog aldrig stå alene. Det bør som minimum ledsages at en grundig orientering om sygdommen, ligesom patienten skal oplyses om virkninger og bivirkninger ved behandlingen. Hos gamle og svækkede patienter skal TCA (tricykliske antidepressiva) anvendes med forsigtighed på grund af forøget risiko for antikolinerge bivirkninger og ortostatisk hypotension.

Svær depression med psykotiske symptomer

Behandling af denne gruppe bør foregå under indlæggelse.

References   [ + ]

1. Kurt Bjerregaard Stage. Akut farmakologisk behandling af depression. Rationel Farmakoterapi 10/2007

Sidst opdateret 25. november 2016


Forslag til rettelse

Hvis du synes noget skal rettes i denne artikel, kan du her foreslå en rettelse.