Cortex cerebri eller hjernebarken er betegnelsen for den ydre del af grå substans der omgiver hemisfærerne. Den er stærk foldet og har et volumen på 300 ml, en tykkelse på 1,5-4-5 mm og et areal på 2850 cm2.
Synsbarken der dækker oksipitallappen modtager signal fra retina. I den præfrontale hjernebark ligger det primære motoriske område.
Størstedelen af hjernebarken indeholder associationsområder der er associeret med højere mentale funktioner. Blandt andet styres syn fra synsbarken og lugtesansen fra lugtebarken.
Hjernebarkens lag
Hjernebarken består af følgende lag (udefra og ind):
- Molekylær lag – indeholder dendritter og axonerfra de andre lag. Her finder hovedsagelig modelering sted.
- Lamina granularis externa – indeholder hovedsagelig granula celler og er et ”modtagende lag”. Modtager fibre fra andre dele af cortex.
- Lamina pyramidalis externa – indeholder store pyramide celler, som sender fibre til andre corticale områder.
- Lamina granularis interna. Ligesom det externe lag men modtager fibre fra subcorticale områder – især fra thalamus.
- Multiforme lag – indeholder celletyper fra alle de overliggende lag, sender mange fibre til thalamus.
Man kan også inddele hjernebarken i en række lamina der kan sammenlignes med Rexeds lamina i rygmarven. De nummereres fra overfladen og indad.
- Lamina 1 er cellefattigt og består især af dendritter fra dybere lag og synapser på dendritterne.
- Lamina 2 og Lamina 4 består især af relativ små runde eller stjerneformede neuroner og kaldes også de indre og ydre kornlag.
- Lamina 3 og Lamina 5 indeholder neuroner som er noget større end lamina 2 og 4 og cellelegemerne er også mere pyramideformede. Laget er overvejende efferente.
- Lamina 6 har celler med mindre cellelegemer end i lamina 5. Mange neuroner i dette lag sender deres axoner til thalamus som kortikothalamiske fibre.
Hovedsagelig kan man sige at lamina 2 og 4 er afferente og modtager information, og lamina 3 og 5 er efferente og sender informationen videre til andre områder. Lamina 3 sender først og fremmest aksoner til andre deler af cortex som fx associationsforbindelser eller kommisuralforbindelser, mens lamina 5 sender aksoner til subcorticale strukturer og er derfor især veludviklet i motorisk cortex. Afferente fibre som formidler præcis sanseinformation ender særligt i lamina 4. Associationsfibre ender mere variabelt, men især lamina 2 og 4.
Area
Man kan inddele hjernebarken i forskellige områder Area der adskiller sig fra hinanden efter hvem de forbinder sig med. Hver area har forbindelse med thalamus og med hinanden og danner dermed det neurale netværk.
Nogle area er rent motoriske (motoriske cortex) mens andre er sensoriske (sensoriske cortex). De motoriske kortex sender direkte til rygmarven via pyramidebanen.
De fleste area er engageret i videre behandling, tolkning og lagring af information og forberedelse af meningsfyldte handlinger.
Brodmann area 4 er motorisk cortex og har derfor et tykt lag af lamina pyramidalis interna, som sender fibre til pyramidebanen. Brodmann area 17 er synscortex og har derfor langt mindre lamina pyramidalis interna, men har til gengæld tykkere lag end de to modtagende lag 2 og 4.
| Lobus | Brodmann area | Lokalisering | Navn/funktion |
|---|---|---|---|
| Lobus frontalis | Area 4 | Gyrus præcentralis | Primær motorisk cortex (M1) |
| Area 6 | Gyri frontalis superior et media | Præmotorisk cortex (PMA) Supplementær motorisk area (SMA) |
|
| Area 8 | Gyri frontalis superior et media | Den inferiore del er det frontale øjefelt | |
| Area 44 og 45 | Gyrus frontalis inferior pars opercularis et triangularis | Brocas area | |
| Lobus parietalis | Area 3, 1, 2 Area 43 |
Gyrus postcentralis | Primær somatosensorisk cortex (S1) Smagscenteret |
| Area 5, 7 | Lobulus parietalis superior | Somatosensorisk associationscortex | |
| Area 39 | Lobulus parietalis inferior Gyrus angularis |
Del af Wernickes area | |
| Area 40 | Lobulus parietalis inferior Gyrus supramarginalis |
Del af Wernickes area | |
| Lobus occipitalis | Area 17 | Sulcus calcarinus | Primær synscortex (V1) |
| Area 18, 19 | Lobus occipitalis medial del | Sekundær synscortex (V2) | |
| Lobus temporalis | Area 41 | Gyrus temporalis superior | Primær hørecortex (A1) |
| Area 42 | Gyrus temporalis superior | Sekundær hørecortex (A2) | |
| Area 22 | Gyrus temporalis superior | Del af Wernickes area |
Klinik
Bemærk ved en skade i cortex cerebri vil det være de kerner der overvejende modtager krydsede fibre, der vil give symptomer:
- Nc. hypoglossus
- Nc. facialis (nederste halvdel)
- Nc. accessorius
- Motoriske trigeminuskerne
- Nc. ambiguus
Afhængig af hvor skaden på cortex cerebri sidder henne kan det give følgende sygdomme:
| Frontallappen | Parietallappen | Temporallappen | Occipitallappen |
|---|---|---|---|
| Personlighedsændringer | Sensibilitetsforstyrrelser | Øvre kvadrantanopsi | Hemianopsi |
| Demens | Asterognose | Epilepsi | Epilepsi |
| Modsidige lammelser af ansigt, arme og ben | Nedre kvadrantanopsi | Flydende afasi ved sprogdominant hemisfære | |
| Sprogforstyrrelser | Apraksi agnosi |
||
| Ikke-flydende afasi, ved sprogdominant hemisfære. | Sprogforstyrrelser | ||
| Epilepsi | Flydende afasi ved sprogdominant hemisfære | ||
| Epilepsi |
Sidst opdateret 8. november 2016