Adhæsionsmolekyler er vigtige for at initialisere og fastholde kontakt mellem celler. Eksempler er naive cellers binding til og transporttil lymfeknuder eller MALT over endotelceller i de postkapillære venoler (kaldes HEV, high endotelial venoles) i T-celle områder i lymfeknuder og i MALT. Tilsvarende ses overgang af neutrofile granulocytter, aktiverede T-celler, monocytter, NK-celler og eosinofile granulocytter over aktiverede endotelceller i områder med inflammation.
Også ved celle-celle interaktioner der involverer interaktionen mellem et T-celle receptor kompleks med peptid/MHC kompleks sker der en dannelse af en såkaldt immunologisk synapse, betinget af en interaktion mellem celleadhæsionsmolekyler og deres ligand.
Generelt er der følgende typer:
- selektiner (der som ligander har kulhydrat)
- Integriner (fx LFA-1 og VLA-4, der som ligander har ICAM og VCAM).
- Chemokiner og tilsvarende ligander.
Lymfocytters vandring fra blodet til lymfatisk væv
Naive B-lymfocytter og Naive T-lymfocytter udtrykker adhæsionsmolekylet L-selectin, som medierer bindingen til endotelceller på postkapillære venoler (HEV) i T-celleområderne i lymfeknuder og MALT. Endotelcellerne udtrykker en kulhydratstuktur, som binder L-selektin, hvorefter cellerne ”ruller” over endotelcellerne. De påvirkes nu af chemokiner, som bevirker at de naive celler bliver aktiverede til udtryk af Integrinet LFA-1 (leukocyte function-associated antigen 1), som interagerer med liganden ICAM-1 (intercellular adhesion molecule 1) på endotelcellen. Nu trækkes den naive celle ind, hvorefter de vandrer til B-celle området (de naive B- celler) eller T-celle området (de naive T-celler). De naive B-celler udtrykker chemokinreceptoren CXCR5, mens de naive T-celler udtrykker receptoren CCR7 – og det er interaktionen med forskellige chemokiner der dirigerer vandringen til B- eller T-celle område. De naive B-celler påvirkes af chemokiner dannet af Follikulære dendrit celler (FDC) og vandrer ud i follikelområdet i cortex, hvorimod de naive T-celler tiltrækkes af chemokiner der bl.a. dannes af dendritceller og derfor forbliver i paracortex og ”afsøger” de peptid-præsenterende dendritceller for deres specifikke MHC-peptid komplex. Hvis de naive celler møder ”deres” antigen ændrer de deres chemokinreceptorer og vandrer nu til grænseområdet mellem B- og T-celleområdet, hvor de kan mødes og den aktiverede T-celle kan stimulere B-cellen. Effektor T-celler udtrykker ikke L-selektin eller CCR7 og trækkes derfor ikke ind over HEV.
Extravasationen af blodceller
De inflammatoriske cytokiner (specielt TNFα og IL1) stimulerer endotelceller i mikroomgivelserne af inflammerede område til udtryk af selektinerne E-selektin og P-selektin. Aktiverede T-lymfocytter udtrykker glykoprotein ligander for disse selektiner og interaktionen får dem til at ”rulle” hen over endotelcellerne. Makrofager og de aktiverede endotelceller danner chemokiner, som binder til receptorer på endotelcellerne. Disse chemokiner aktiverer de ”rullende” T-celler til øget udtryk af CAM, nemlig integrinerne LFA-1 og (senere) VLA-4 (very late antigen 4). Integrinerne interagerer med liganderne ICAM-1 og VCAM-1 (vacular adhesion molecule 1)og bevirker en fastere binding af cellen til endotelet, efterfulgt af en vandring af T-cellen ind i vævet.
Neutrofile granulocytter og monocytter anvender samme princip for vandring fra blodbanen ud i inflammeret væv. De naive lymfocytter udtrykker ikke E-selektin|E- eller P-selektin og vil derfor ikke vandre ud i inflammerede områder.
Interaktion mellem celler
Når T-celle receptor komplekset (Tcr, CD8 eller CD4, CD3 og ζ) møder og interagerer med peptid-MHC på fx en dendritcelle sker der en redistribuering af interaktionsmolekylerne (også omfattende CD28/B7 og/eller CD40L/CD40) således at der ”koncentreres” interaktioner hvor de to celler mødes. Disse interaktioner forstærkes af en ring af integrin (LFA-1) på T-cellen, som interagerer med ICAM-1 på dendritcellen. Hele interaktionskomplekset benævnes den immunologiske synapse, og det er inden for denne synapse cytokiner udveksles. En tilsvarende immunologisk synapse dannes når en T-celle stimulerer en B-celle og når en CTL interagerer med og dræber en målcelle (fx en virusinficeret celle).
Sidst opdateret 19. maj 2023