Borrelia burgdoiferi (B. burgdoiferi) er bevægelige Gram-negative spiralformede bakterier med flageller. B. burgdorferi overføres til mennesker med flåter af slægten Ixodes, der dermed fungerer som vektor for bakterien. De voksne flåter parrer sig på hjorte om efteråret og vinteren. Her suger de også blod, og når foråret kommer, falder hunflåterne ned på jorden og lægger æg. Æggene udklækkes om sommeren, og flåtlarverne vil sætte sig på mus og suge blod. Musen er hovedreservoir for B. burgdorferi, og det er her, flåtlarven erhverver bakterien og bliver vektor. Efterfølgende forår og sommer suger flåtnymfen fortsat blod fra musen og vokser sig stor. Mængden af bakterier i flåtnymfens tarm øges ligeledes. Flåtnymfen forlader musen og bliver nu til en voksen flåt, der kan sætte sig på en hjort og formere sig, og cyklus er derved afsluttet i løbet af 2 år. Både nymfer og voksne flåter kan smitte mennesker ved bid, især om foråret og sommeren.
Se også Borreliose.
Sygdom
B. burgdoiferi er årsag til Lyme borreliose, på engelsk kaldet Lyme disease. Efter en inkubationstid på ca. 10 dage vil man omkring bidstedet se en lille papel, der udvikler sig til et afgrænset erythem, som breder sig, kaldet erythema chronicum tnigrans, hvorfra bakterien kan isoleres. Infektionen kan herefter blive systemisk med influenzalignende symptomer. Dette betegnes første stadium.
Andet stadium kommer uger efter og kan vise sig ved arthritis, myocarditis, perifer neuritis og meningitislignende symptomer betegnet neuroborreliose.
Et tredje stadium kan ses måneder til år efter, og der kan komme kronisk reaktiv arthritis og forsatte neurologiske symptomer, der nu kaldes
kronisk neuroborreliose. Desuden kan der på ekstremiteterne ses et rødt til rødviolet infiltreret område, der senere kan atrofiere. Det kaldes acrodermaticis chronica acrophicans. Bakterierne kan ikke påvises på dette tidspunkt.
Diagnose
Man dyrker meget sjældent B. burgdoiferi da det tager meget lang tid. B. burgdoiferi kan kun sjældent dyrkes. Diagnosen stilles derfor serologisk ved en ELISA-teknik med påvisning af IgG og IgM rettet mod bakteriens flagel. Samme metode kan benyttes på spinalvæske ved mistanke om neuroborreliose. Testen er først positiv efter 4 ugers infektion. Påviser testen kun IgG tyder dette på tidligere infektion. Der kan være tolkningproblemer af Borrelia-serologi med både falsk negative og positive resultater.
Behandling & Profylakse
Behandling af B. burgdorferi er med store doser penicillin. Alternative kan gives ceftriaxon eller tetracyclin. Hensigtsmæssigt tætsluttende tøj ved færden i skoven kan forhindre flåtbid.
Sidst opdateret 19. maj 2023