Bisfosfonater

Sharing is caring

Bisfosfonater er de mest anvendte osteoporosemidler. Eksempler er alendronat og zoledronat (Aclasta). Kan gives som tablet eller infusion, binder til knoglevævet, optages i osteoklaster, der stopper eller dør.

Dosis og administrationsvej

Dosis og administrationsvej er forskellig fra præparat til præparat. Alendronat tages som tablet 1 gang ugentlig, mens zolendronat gives som infusion 1 gang årligt.

Farmakokinetik

Oral absorption er 0,5-0,7%. Halveringstid er flere år. Udskilles uomdannet i nyrerne.

Kontraindikation

GFR under 35 ml/min er en kontraindikation.

Bivirkninger

Bivirkninger er abdominalsmerter, kvalme, dyspepsi og influenzalignende symptomer.

Alvorlige, men sjældne bivirkninger, er relateret til remodellering. Der kan ses osteonekrose i kæben eller atypisk femurfraktur.


Sidst opdateret 6. november 2016


Forslag til rettelse

Hvis du synes noget skal rettes i denne artikel, kan du her foreslå en rettelse.