Angiotensinreceptorblokkere

Sharing is caring

Angiotensinreceptorblokkere eller Antiotensin II-receptor antagonister er antagonister der hæmmer AT1-receptoren.

Virkningsmekanisme

AT1-receptoren er den receptor som Angiotensin II binder til i RAAS. På den måde har de en virkning der minder om ACE-hæmmere, men vil så også blokere for aktivering af AT1-receptoren ved andre aktiveringsveje. Effekten er altså et fald i perifær modstand og dermed en aflastning af hjertet.

Angiotensinreceptorblokkere har en klasseeffekt, så de har samme effekt i hele klassen.

Den maksimale effekt ses først efter 1-2 måneder.

Bivirkninger

Umiddelbart har Angiotensinreceptorblokkere samme bivirkninger som ACE-hæmmere, men dog får man ikke så meget tør hoste som ses ved ACE-hæmmere.

Herudover kan antiotensinrteceptorblokkere ligesom ACE-hæmmere give nedsat nyrefunktion (reversibel bivirkning), men 20% stigning i kreatinin kan accepteres.

Indiktation

Samme indikation som ACE-hæmmere. Dog foretrækkes ACE-hæmmere, da der er mere erfaring med at bruge dem. Antiotensinreceptorblokkere kan overvejes som et alternativ hvis pt. ikke kan tåle ACE-hæmmere, eller f.eks. får meget tør hoste.

Kontraindikation

Samme kontraindikation som ACE-hæmmere, dvs. må ikke anvendes til personer med klapstenose og hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati.

Interaktioner

NSAID svækker virkningen af angiotensireceptorblokkere. Dog ikke ASA ved små præventive doser.

Ved samtidig behandling med kaliumbesparende diuretikum eller hvis der gives kaliumtilskud er der risiko for hyperkaliæmi.

Eksempler

  • Losartan
  • Valsartan
  • Candesartan

Sidst opdateret 18. juni 2017