Anæmi

Sharing is caring

Anæmi eller blodmangel er en tilstand hvor blodets totale hæmoglobinmængde er nedsat eller hvor det totale antal eller volumen af erythrocytter er nedsat. I praksis er der tale om nedsæt hæmoglobinkoncentration eller nedsat hæmatokritværdi.

Anæmi defineres som nedsat cirkulerende erythrocytmasse, dvs. mangel på Hæmoglobin i blodet. For kvinder svarer dette til under 7,0 mM B-Hb og for mænd under 8,0 nM B-Hb [1]Medicinsk kompendium 4. udgave.

Inddeling

Anæmier inddeles i:

Byggestensmangelsanæmi:

  • Jernmangelsanæmi (hyppigt)
  • Vitamin B12-mangel/perniciøs
  • Folinsyremangel

Hæmolytisk anæmi:

  • Erhvervede, immunologiske (spec. AIHA)
  • Heriditære (spec. Her.spherocytose)
  • Hæmoglobinopatierne (fx thalassemi)

Knoglemarvssvigt:

  • Aplastisk anæmi

Sekundær anæmi:

  • Anæmi ved kronisk sygdom
  • Nefrogen anæmi

Epidemiologi

20-40% af verdens befolkning lider af anæmi.

Årsager

Årsager til anæmi
Årsager til anæmi

Normalt er der ligevægt mellem dannelse af nye erythrocytter og forbrug/nedbrydning af gamle. Dette skyldes især knoglemarvens evne til at øge produktionen med ca. en faktor 8-10. En gennemsnitlig erythrocyt cirkulerer i 120 dage, hvorefter dens energistofskifte går i stykker og cellen bliver mindre elastisk, hvilket bevirker at den bliver fanget i milten, hvor den nedbrydes. Ny-dannede erythrocytter kaldes retikulocytter og kan kendes i lysmikroskop da de indholder rester af en cellekerne i ca. 1-2 dage efter udskillelse til blodbanen. Dette i modsætning til normale erythrocytter, der ikke indeholder kerne eller rester heraf. Dvs. af mængden af retikulocytter i blodet normalt er 1/120 af den totale mængde. Er den højere er der tale om en øget dannelse af nye erythrocytter.

I knoglemarven produceres 200·105 erythrocytter hvert døgn. Disse sendes ud i cirkulationen hvor de cirkulerer i 120 dage. Herefter destrueres de.

Generelt er der følgende årsager til anæmi:

  • Blødning
  • Nedsat produktion
  • Forøget hæmolyse

I fattige lande er årsagerne ofte:

  • Fejlernæring
  • Malaria
  • Intestinale parasitter
  • Medfødte hæmoglobinsygdomme

I rige lande skyldes anæmi ofte en erhvervet sygdom.

Dehydrering kan give falsk forhøjede værdier. Er man gravid, kan man få øget plasmavolumen, hvilket kan give falsk for lave værdier.

Nedsat produktion

Nedsat produktion af erythrocytter kan skyldes:

  • Mangel af byggesten, f.eks. Jern, folinsyre, vitamin B12
  • Manglende stimulans, f.eks. ved Erythropoietin mangel
  • Knoglemarvsinsufficiens:
  • Anæmi ved kronisk sygdom
  • Knoglemarvsmetastaser
  • Aplastisk anæmi
  • Malign hæmatologisk sygdom
  • Virusinfektion
  • Forgiftninger
  • Radioaktiv bestråling
  • Andre sjældne knoglemarvssygdomme

Forøget hæmolyse

Nedsat levetid for erythrocytter giver en forøget hæmolyse. Det skyldes enten erythrocytdefekter eller ekstra-erythrocytære årsager.

Erythrocytdefekter:

  • Cytoskelet: Heriditær sfærocytose m.fl.
  • Hæmoglobinsygdom: Thalassæmi, Seglcelleanæmi
  • Enzymmangler: G6PD, pyrovatkinase
  • PNH

Ekstra-erythrocytære årsager

  • Autoimmun hæmolyse
  • Mekanisk hjerteklap
  • Hypersplenisme
  • Trombotiske mikroangiopathier

Blødning

Blødning skyldes ofte blødning:

  • Gastrointestinalt
  • Gynækologisk
  • Urologisk

Symptomer

Symptomer på anæmi
Symptomer på anæmi

Symptomer på anæmi er manglende ilt ude i vævene, hvilket viser sig ved:

  • Træthed
  • Svimmelhed
  • Funktionsdyspnø
  • Hjertebanken
  • Hovedpine
  • Kuldskærhed (blodet omdirigeres)
  • Bleghed (blodet omdirigeres)
  • Andre iskæmisymptomer

Diagnose

Anæmi er for lavt indhold af hæmoglobin i blodet, men der findes mange forskellige typer og årsager til anæmi.

Nøglen til udredning af hvilken type anæmi der er tale om er Ery-MCV. Udfra dette kan man så bruge nedenstående nomogrammer til udredningen.

  • Mikrocytær anæmi: Manglende substans (Hb) som gør cellerne mindre og de udviser en øget osmotisk resistens.
  • Normocytær anæmi: Normal cellestørrelse på trods af anæmi.
  • Makrocytær anæmi: Den nedsatte DNA syntese fører til manglende celledelinger – cellen øger i størrelse da umodne celler er større end modne celler.

Behandling

Behandlingen af anæmi afhænger af årsagen og det er derfor vigtig at den bliver afklaret først.

Jerntilskud

Jerntilskud anvendes ofte til at rette op på jernmangel. Det anvendes også til profylakse, f.eks. til gravide kvinder. Det kan være en fordel at tage jern sammen med vitamin C tilskud eller f.eks. appelsinjuice, da vitamin C forøger jernoptagelsen. Tarmene kan absorbere op til 6 mg jern dagligt. Hvis behovet er større, vil man give jern intravenøst.

References

References
1 Medicinsk kompendium 4. udgave

Sidst opdateret 11. februar 2017