Amygdala

Sharing is caring

Område der ligger i toppen af temporallappen og er af særlig betydning for emotioner og indlæring samt sammenhængen mellem stimuli og den følelsesmæssige reaktion. Det er en del af det limbiske system.

Til sammen modtager amygdala alle typer sanseinformation, og amygdala får via disse forbindelser nøjtralt emotionelt information om sansestimuli fra sensoriske associationsområder, samt emotionelt farvet information om farlige og ubehagelige stimuli fra retikulærsubstans og intralaminære thalamuskerner. På denne måde modtager amygdala information om fx et frygtfremkaldende stimuli samt information om hvilken sammenhæng de optræder i. Forbindelser fra den laterale kerne kan videre påvirke cortex og cellegrupper i hjernestammen, og dermed udøve en påvirkning af emotionelle adfærdsreaktioner.

Funktion

Amygdala er et center der især styrer følelser og motivation. Amygdala modtager signaler fra alle sanser og også fra organer. Hvis man stimulerer amygdala, ses intense følelser såsom aggretion og frygt. Amygdala står også for hukommelse af følelser.

Det er også i amygdala hvor vores mavefornemmelse ligger, dvs. evnen til at kunne føle hvorvidt noget er godt eller skidt. Dette skyldes især at amygdala samler indtryk mange steder fra.

En central opgave amygdala varetager er at koble stimulus med emotion – amygdala er med til at afgøre om et stimulus er godt eller skidt.

Klinik

Læsioner fra Lobus temporalis epilepsi stimulerer ofte amygdala. I ekstreme tilfælde kan dette fører til et panikanfald. Under et angstanfald ses en betydelig forøgelse af blodcirculationen til gyrus parahippocampus. Ved stimulation af amygdala ses ofte:

  • Smasken
  • Slikke og tyggebevægelser
  • Spytsekretion
  • Øget angst
  • Opmærksomhedsreaktion.

Hvis man fjerner amygdala kirugisk, ses den modsatte reaktion. Destruktive læsioner i amygdala fører til at dyr bliver tamme og mennesker bliver rolige. Her ses følgende:

  • Tam opførsel – mangel på aggressive og defensive reaktioner.
  • Visuel agnosi – ”psykisk blindhed” – man er ikke længere bange for ting man tidligere var bange for.
  • Orale tendenser.
  • Hypersekualitet
  • Social isolation
  • Ingen frygtbetinget adfærd
  • Kan ikke skelne mellem farligt og ufarligt.

En læsion i amygdala kan også føre til Urbach-Wiethes sygdom hvor calcium ophobes i amygdala. Hvis denne sygdom kommer tidligt i livet, så kan patienter med bilateral amygdala læsion ikke fortolke følelser i ansigtsudtryk, men de kan godt genkende ansigter.


Sidst opdateret 15. november 2016