Aluminiumallergi

Aluminiumallergi er allergiske reaktioner overfor aluminiumholdige produkter. Aluminium kan give kontaktallergi, en type IV allergisk reaktion, der involverer T-lymfocytter i immunsystemet
og klassisk viser sig som eksem, når et allergen kommer i kontakt med huden.

Vacciner

En række vacciner på det danske marked, inklusive vacciner i det danske børnevaccinationsprogrammet|børnevaccinationsprogram, indeholder aluminium i form af forskellige salte. Metallet
fungerer som et adjuvans, som øger vaccinationens immunstimulerende effekt.

Forekomst

Incidencen er ca. 0,85% og umiddelbart lige stor uanset om vaccinen gives subkutant eller intramuskulært. Medianintervallet fra vaccination til debut af symptomer er tre måneder (spændvidde: fra to uger til fem år)((Bergfors E, Trollfors B, Inerot A. Unexpectedly high incidence of persistent itching nodules and delayed hypersensitivity to aluminium in children after the use of adsorbed vaccines from a single manufacturer. Vaccine 2003;22:64-9, 2004;22:1586. )).

Symptomer

Allergi over for aluminium efter en vaccination viser sig typisk som persisterende kløende subkutane knuder, vaccinationsgranulomer, der hvor vaccinen er givet – nogle af dem kan pesistere i flere år. Vaccinationsgranulomerne består bl.a. af makrofager. Ved granulomdannelse kaldes disse celler ofte epiteloidceller pga. det typiske histologiske billede. Forandringerne kan ses både dermalt og subkutant.

Granulomerne er 3-25 mm i diameter, faste, aflange eller runde knuder, der er lokaliseret subkutant. I nogle tilfælde ses en synlig bule under huden. Børnene har intens og langvarig kløe i granulomet. I et studie havde 207 ud af 645 (32%) af børnene hyperpigmentering, hypertrikose og eksem over det kløende granulom. Symptomerne forværredes ved samtidig øvre luftvejsinfektioner i 39% af tilfældene((Ugeskr Læger 2014;176:V10130633)).

Ca. 17% af forældre til børn med vaccinationsgranulomer rapporterer om at børnene har symptomer på allergisk kontakteksem ved kontakt med f.eks. aluminiumholdige deodoranter, kosmetik, cremer eller knapper((Ugeskr Læger 2014;176:V10130633)).

Der er typisk er en initialfase med daglig intens kløe fra granulomerne, hvor barnet kradser sig meget, efterfulgt af en periode med intermitterende symptomer til ophør.

Der er ikke er beskrevet alvorlige systemiske reaktioner efter vaccination med en aluminiumholdig vaccine hos en person med aluminiumallergi.

Mekanisme

Granulomet kan muligvis udvikles, hvis aluminium ikke som tilsigtet føres med antigenet fra vaccinationsstedet til de regionale lymfeknuder, men forbliver lokalt.

Prognose

Studiernes resultater tyder på, at aluminiumallergien svækkes eller forsvinder hos hovedparten, og at revaccination intramuskulært med aluminiumholdige vacciner hos de fleste ikke giver nye granulomer.

Behandling

Behandlingen tilsigter at mindske kløen. Hvis der er eksem, kan der behandles med gruppe 2 topikal kortikosteroid en gang dagligt i 2-3 uger. Topikal applikation af kortikosteroid kan næppe påvirke selve granulomet væsentligt. Granulomer kan forsøges behandlet med intralæsionel triamcinolonacetonid 5-10 mg/ml i alt 2-3 gange med en måneds mellemrum.

SSI producerede tidligere en aluminiumfri Di-Te-vaccine, denne produceres ikke længere.

Profylakse

Risikoen for udvikling af vaccinationsgranulomer anses for at være mindre ved intramuskulær injektion end ved subkutan injektion, og siden april 1999 har anbefalingen i Danmark derfor været at give alle aluminiumholdige vacciner intramuskulært. Ved intramuskulær vaccination af børn kan være vanskeligt at udelukke, at dele af vaccinen deponeres mere superficielt end intenderet. Dette
kan muligvis forklare fremkomsten af et subkutant granulom ved intramuskulær injektion.

Adjuvanser

Der er to hovedtyper af aluminiumadjuvanser: aluminiumhydroxid og aluminiumfosfat. Forskellig overfladespænding og opløselighed giver de to adjuvanser forskellige egenskaber. Begge typer benyttes i vacciner, der findes på det danske marked.

Indholdet af aluminium i danske vacciner er:

  • Pentavac 0,30mg
  • Infanrix 0,37mg
  • SSI-vaccine 0,40mg

Aluminium i produkter

Aluminiumforbindelser anvendes i solcremer, antiperspiranter og i metalgenstande. Aluminium findes naturligt i en række fødevarer, som oftest i små mængder. Der kan forekomme afsmitning
af aluminium til maden fra køkkengrej eller emballage.

Diagnose

Allergien påvises ved epikutantest, som er en in vivo diagnostisk test, hvor man applicerer det mistænkte allergen under okklusion på et mindre hudområde i to døgn, hvorefter huden på teststedet i løbet af en uge bedømmes flere gange for kliniske tegn på en allergisk reaktion.

Ved histopatologisk undersøgelse af vaccinationsgranulomer kan aluminium påvises ved specialfarvning og atomabsorptionsspektrometri.


Sidst opdateret 19. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *