Læger har som autoriserede sundhedspersoner en lang række pligter, der er reguleret i bl.a. autorisationsloven.

• Omhu og samvittighedspligt: Et selvstændigt ansvar til at gøre sit bedste med god samvittighed
• Hjælpepligt: lægehjælp hvis det er påtrængende nødvendigt, f.eks. ved forgiftningstilfælde, større blødninger, kvælningsanfald eller fødsler. Hvis lægen har gyldigt forfald eller der er en nærmere person bortfalder pligten.
• Afbøde fare: žKommer en læge i sin virksomhed til kendskab til at en person udsætter andres liv eller helbred for nærliggende fare, er lægen forpligtet til at søge faren afbødet ved henvendelse til vedkommende selv eller om fornødent ved anmeldelse til Sundhedsstyrelsen.
• Oplysnings- og indberetningspligt: žEn autoriseret sundhedsperson er forpligtet til at afgive de indberetninger og anmeldelser som afkræves vedkommende af sundhedsmyndighederne. Det drejer sig f.eks. af dødsfald, smitsomme sygdomme, patientregistre fx cancerregistret og ved utilsigtede hændelser.
• Erklæringer: žEn autoriseret sundhedsperson skal ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise omhu og uhildethed.
• žJournalføring: žLæger skal føre patientjournaler over deres virksomhed. žOpbevares i 10 år. žAlle relevante oplysninger for korrekt og sikker behandling. žPatienterne har aktindsigt, men ikke indflydelse. žMan må ikke rette i en journal. Hvis det bliver nødvendigt skal det fremgå hvad der er rettet og af hvem.
• Oplysningspligt: žOplyse patienter om deres rettigheder, herunder i forhold til žPatientombuddet, žForsikring, žInformeret samtykke, žTolkebistand žEtc.

Sidst opdateret 19. maj 2023