Funktionelle anfald

Funktionelle anfald er krampelignende rystelser, besvimmelser, svimmelhed, ryk i kroppen, hoved, ben og arme, bevidsthedstab og at man bliver fjern. Men i modsætning til et epilepsianfald, så skyldes anfaldene ikke unormal elektrisk aktivitet i hjernen.

Funktionelle anfald varer ofte længere end to minutter – det er sjældent at epilepsianfald gør det. Ved funktionelle anfald er der tit asynkrone bevægelser, hvor bækkenet stødes frem og hovedet bevæger sig fra side til side – ved epileptiske anfald er krampebevægelserne ofte synkrone. Og ved funktionelle anfald har personen ofte lukkede øjne – ved epilepsianfald kan øjnene være enten lukkede eller åbne.

Der er også forskel på, hvad der kan fremkalde anfald. Funktionelle anfald kan udløses af tanker, følelser og minder. Det kan epileptiske anfald normalt ikke.

Links


Sidst opdateret 19. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *